153 / 1372
Bkg. om Speciallæger.
35
1937.
Indenrigsmin. Bekendtgørelse om Speciallæger.
I
Henhold til § 4, Stk. 1, i Lov Nr. 72 af 14. Marts 1934
om Udøvelse af Lægegerning fastsætter Indenrigsministeriet
herved følgende Regler med Hensyn til, indenfor hvilke
Grene af Lægevidenskaben Speciallægeanerkendelse kan med
deles, og paa hvilke Vilkaar en saadan Anerkendelse kan
opnaas.
I. F o r t e g n e l s e o v e r S p e c i a l e r .
Sundhedsstyrelsen kan efter Indstilling fra Specialist
nævnet meddele Læger Tilladelse til at betegne sig som
Speciallæge indenfor følgende Grene af Lægevidenskaben:
1) Intern Medicin. 2) Kirurgi. 3) Børnesygdomme.
4) Lungetuberkulose. 5) Nervesygdomme. 6) Sindslidelser
og nervøse Tilstande (Psykiatri). 7) Gynækologi (Kvindesyg
domme). 8) Obstetrik. 9) Orthopædi. 10) Oto-Laryngologi.
11) Oftalmologi. 12) Dermato-Venerologi. 13) Fysiurgi.
14) Radiologi. 15) Patologisk Anatomi og Yævsmikroskopi.
I I . B e t i n g e l s e r f o r a t o p n a a A n e r
k e n d e l s e s o m S p e c i a l l æ g e .
Anerkendelse som Speciallæge er betinget af, at Lægen
opfylder de nedenfor nævnte almindelige Uddannelseskrav
samt de for hvert Speciale fastsatte særlige Uddannelses
krav.
Saafremt en Læge ønsker Anerkendelse indenfor flere
Specialer, kræves der fuld Uddannelse indenfor hvert af disse.
A. Almindelige Uddannelseskrav.
1) En Kandidatalder af mindst 6 Aar.
2) Turnus.
3) 2 Aars Uddannelse i praktisk Lægegerning. Heraf kan
det ene Aar anvendes til »supplerende Uddannelse« eller
til Uddannelse i Hovedspecialet udenfor Hoveduddan
nelsesstedet og Specialuddannelsestiden.
13
Febr.
Nr. 36.
3*