1937.
326
Lov om Ændr. i Folkeforsikringsloven.
7 Maj.
Nr. 122.
for hvilket Fribefordring bliver at yde efter Bestemmelsen
i dettes Stykkes første Punktum, fastsættes for hver Køb
stad (Handelsplads) for 5 Aar ad Gangen af vedkommende
Amtmand efter Forhandling med de interesserede Kommunal
bestyrelser og Sygekasser. Fastsættelsen af denne Grænse
skal ske under Hensyntagen til de lokale Forhold, og saaledes
at det tilstræbes, at den nævnte Bestemmelse kommer til
Anvendelse paa samtlige Sygekassemedlemmer, der bor i
et Omraade, der strækker sig indtil 1 km uden for den sammen
hængende bymæssige Bebyggelse, uanset om vedkommende
er bosat i Købstad- eller Landkommune.«
§
7-
Folkeforsikringslovens § 19, Stk. 1, Nr. 4, affattes
saaledes:
»fra Udløbet af det under Nr. 3 anførte Tidsrum af
14 Dage at regne ydes der til en Kvinde, hvem det i Medfør
af Lovgivningen om Arbejderbeskyttelse er forbudt at ar
bejde en vis Tid efter Fødselen, en daglig Pengehjælp af hen
holdsvis 3 Kr., 2 Kr. 40 0. og 1 Kr. 80 0. i de i § 39, Stk. 1,
nævnte Grupper af Kommuner, indtil hun paa ny maa gaa
i Arbejde, jfr. dog § 85;«.
§ 8. I Folkeforsikringslovens § 19 indsættes som nyt
Stykke efter Stk. 2:
»3) Den i Stk. 1, Nr. 4 og 5, og Stk. 2 omhandlede Penge
hjælp vil være at yde uden Hensyn til, om paagældende
Kvinde er arbejdsløshedsforsikret eller ej, og — forsaavidt
hun ophører med sit Arbejde inden for et Tidsrum af 8 Uger
før Fødselen — uden Hensyn til, om det kan godtgøres, at
Arbejdsophøret skyldes Fødselen. Ophører hun med sit
Arbejde paa et tidligere Tidspunkt end 8 Uger før Fødselen,
er hun til sin Tid berettiget til den nævnte Hjælp, forsaavidt
hun da kan anses for at have normal Tilknytning til sit Fag;
Afgørelsen heraf maa bero paa et Skøn i det enkelte Tilfælde,
hvorved det kan være vejledende, om paagældende Arbejds
løshed i Varighed har oversteget det for Ydelsen af ordinær
Arbejdsløshedsunderstøttelse inden for 12 Maaneder alminde
ligt gældende Tidsrum. Om den nævnte Hjælp herefter kan




