10 Juni. bevilling eller Dom, eller dersom paagældende oppebærer
Nr. 103. g^rag i Henhold til Forsorgslovens Afsnit III, vil dette
Bidrag
kun være at nedregne til Rentenyderens Indtægt med
Halvdelen.
2)
I Folkeforsikringslovens § 53 er der foretaget 2 Æn
dringer. Den første Ændring gaar ud paa at undtage ganske
kortvarige Anbringelser under Særforsorg fra Bestemmelsens
Omraade, idet det er fastsat, at den i § 53 omhandlede Ord
ning kun skal finde Anvendelse, hvor Anbringelsen strækker
sig ud over Indlæggelsesmaaneden og den følgende Maaned.
De sociale Udvalg skal herefter først i Løbet af den efter
Indlæggelsesmaaneden følgende Maaned indhente Erklæring
fra Direktoratet for Sygekassevæsenet om Rentens Anven
delse, og den Beslutning, som Udvalget efter Modtagelsen af
Direktoratets Erklæring træffer om Rentens Anvendelse,
vil altsaa først have Virkning fra Begyndelsen af den anden
efter Indlæggelsesmaaneden følgende Maaned.
Den anden Ændring i § 53 gaar ud paa at sidestille Kom
munen med Sygekassen med Hensyn til Tilbagebetaling
af den Hjælp, Kommunen maatte have ydet en Rentenyder
som fortsat Sygekassehjælp i Tiden mellem den Dag, hvor
fra Renten beregnes og Anvisningsdagen. Er der for et saa
dant Tidsrum helt eller delvis ydet Renteansøgeren
fortsat
Sygekassehjælp
i Form af Pengehjælp efter Forsorgslovens
§ 241 med mere end det Beløb af 1 Kr. pr. Dag, som Rente
nyderen i Medfør af Folkeforsikringslovens § 18, Stk. 1, Nr.
3, er berettiget til at oppebære, vil denne Hjælp være at godt
gøre Opholdskommunen i samme Omfang som den Hjælp,
Sygekassen har ydet.
Opmærksomheden henledes imidlertid paa, at den her
omhandlede Godtgørelse til Kommunen er betinget af, at
de øvrige i Folkeforsikringslovens § 53 omtalte Refusionskrav
er fyldestgjort eller ikke foreligger, og har saavel Sygekassen
som Kommunen ydet Hjælp i det omhandlede Tidsrum, maa
Sygekassens og Kommunens Krav konkurrere, idet der ikke
er indrømmet hverken Sygekassen eller Kommunen nogen
Fortrinsret.
1937.
704
Cirk. ang. Ændringer i Folkeforsikringsloven.




