![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0196.jpg)
INDUSTRI 1728-1807
185
m a n in te t Spo r at i dens F o rh o ld over for Indu strien . H er arbejdes d e r stadig u n d e r
d en stæ rkeste I vang. F ab rik v irk som h ed e n sku lde fremmes, det koste saa ald rig saa
m ang e eller saa sto re Ofre. Men k u n p aa ganske enkelte Om ra ad er naaede de h jem
lige F a b rik k e r at levere V arer, der k u n d e taale S amm en lign ing m ed Udlandets, og
R egeringens sk arp e F o rh o ld sreg le r for at tvinge F o lk til at købe de h jemm elavede
V arer, k ro n ed e s k u n i ringe Grad m ed Held. T alem a ad en : H jemm egjort Tøj kaldes
m ed et g amm elt N avn
K ræmm e ru ly k k e
, angiver tilstrækkelig tydeligt, hv o r ringe
F o lk eg u n st de hjem lige F a b rik a ta k u n d e glæde sig ved. Og hvo r m ange Gaver, P ræ
m ier, O pm u n trin g e r og To ldbeskyttelser, d e r end blev F ab rik k e rn e til Del, fo rm aaede
dog k u n de fæ rreste at ho lde sig oven Vande. »Hilff auch alle F ab riq u an te n , die
d e r Zeit um Besserung tlehen«, h ed d e r det i et Ny taarsd ig t 1757. Men hvad kund e
det ny tte at h jæ lpe F a b rik an te rn e , n a a r de ikke v a r i S tand til at fab rikere saa gode
V arer, at F o lk fand t deres F o rd e l ved at købe d em ? I 1742 beklagede K jøbenhavns
K ræm m e re sig over for Byens Magistrat over »F ab rikan te rnes Udygtighed og d aar-
lige Varer« og i 1754 sk riv er de igen, »at de m ed Skræk m aa se p aa de stadig i
An tal tiltagende F a b rik a n te r, hvis V arer efter deres Skøn stadig er slette, uafsæ tte
lige, efter egen F an ta si forfæ rdigede og dyre«.
Det m erk an tilistisk e H andelssystem , d e r havde væ ret ra ad en d e i det sidste P a r
H u n d re d e Aar om tren t, sku lde sn a rt have udsp illet sin Rolle. Men endnu viste det
dog sin L ivsk raft i de to T o ld fo ro rd n in g e r a f 1762 og 1768, der brag te nye In d fø r
selsfo rbud og nye B egunstigelser fo r K jøbenhavn p aa P rov in sbyernes Bekostning.
S truen sees ko rte M agtperiode m ed fø rte F o ra n d rin g p aa dette Om raade som p aa saa
m ang e and re. Det er fo ran om talt, hvorledes h an i 1771 ophævede General magasi
net. Det v a r et Udslag af h an s i og for sig rigtige, m en alt fo r hovedku lds og h en
synsløst g ennem fø rte G rundsæ tn ing , at der ikke v a r nogen G rund til at holde F a
b rik k e r oppe, som ikke havde Betingelser i sig selv fo r at k u n n e leve. H ans Beslutning
ikke læ nger at drive nogen F a b rik for kongelig Regning virkede som et l'o rd e n sla g
p a a den sto re Mængde F ab rik k e r, der k u n havde eksisteret ved H jælp at Gaver og
U nd e rstø ttelse r p a a alle Maader. Den ene Fallit fulgte efter den anden, den ene F a
b rik gik i S taa efter den anden , og en Mængde A rbejdere blev brød løse og m aatte
søge til a n d re Steder. E fter en Sam tidigs Optegnelser forlod om tren t 5000 A rbejdere
K jøbenhavn . Endelig fik den m ed saa store Ofre opk lækkede F ab rikv irk som h ed sit
G ru n d sk u d ved T o ld fo ro rdn ing en af 3. S eptem ber 1771, ved hv ilken det gam le Be
skyttelsessystem ganske blev opgivet og Ind fø rsel a f alle Slags h ab rik a ta tillad t mod
en T o ld af 7V2 P rocen t.
Da G uldberg efter S truensees F a ld kom til Roret, blev S tatsskibet sn a rt lagt
over p a a den an d e n Bov. G eneralm agasinet blev genop rettet og F ab rik sv irk som h e
d en u n d e rstø tte t som før, — ja , i langt hø jere G rad end før. Kun vedblev m an ikke
i sam m e G rad som tidligere at anlægge F a b rik k e r i K jøbenhavn ; nu lagdes de ogsaa
ud i P rov in sern e , sn a rt i Købstæderne, sn a rt p aa Landet, hvo r Foi ho ldene bedst
egnede sig dertil. N a a r m an m ed de sto re O lre to r Øje, som tidligel e Regei ingei
h avd e b rag t F ab rik sv irk som h ed en , allligevel kun d e sige i 1786, »at de fleste F o ra n
s ta ltn in g e r til den n a tion a le In d u stris B efordring tog deres Begyndelse i 1777«, vil
det fo rstaas, at det v a r meget betydelige F o ran staltn inger. F ra 1777 til 1785 var da
ogsaa — ifølge Carl B ru u n — F ab rik k e rn e s Antal steget fra 128 til 153, A rbejder
nes fra 6,068 til 12,962 og de fab rikerede V arers Værdi fra 580,000 Rdl. til 720,000.