Previous Page  20 / 118 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 20 / 118 Next Page
Page Background

19

Blandt de Institutioner, der flere

Gange har betænkt os med rundelige

Bidrag, kan nævnes

»D et Raben-Levet-

zauske Fond«.

Endskønt Læseselskabet altid har

haft mange Venner i Byens Styrelse,

kunde der dog dengang aldrig opnaaes

kommunalt Tilskud. Saa fremragende

Mænd som de afdøde Borgmestre

H. N.

Hansen, Jacobi

og

Borup

var i mange

Aar faste Bidragydere; men de ønskede

ikke at indstille Selskabet til kommunal

Understøttelse, idet de gik ud fra, at

Kommunen gennem Folkebibliotekerne

P■

A.

Petersen

,

0

Overretsprokurator.

opfyldte sin Forpligtelse paa dette Felt.

Forinden vi slutter Skildringen af det første Tiaar, skal vi nævne

tre Mænd, som i dette Tidsrum deltog i Ledelsen og som senere kom

til at beklæde Formandsposten, nemlig:

Johs. Thorsen,

C. C.

Jørgen­

sen

og

Chr. Bjerne.

Inden den øverste Tillidspost tilfaldt dem, havde

nemlig d’ Hrr. Thorsen og Bjerne virket indenfor Ledelsen i en læn­

gere Aarrække, den førstnævnte bl. a. som en meget skattet Sekretær,

den sidste som mangeaarig Formand i Bogudvalget og flere Gange

Næstformand for Selskabet.

C. C.

Jørgensen

valgtes første Gang til Formand den 5. Januar

1889 og afløste Sløjdlærer

Otto.

Den nyvalgte Formand besad en

særlig Evne til at »slaa« bedrestillede Medborgere for Mønt til Læse­

selskabet. Med stor Ihærdighed hjemsøgte han Byens Matadorer, som

maatte yde deres Tribut til den gode Sags Fremme. Folk af saa mod­

sat Opfattelse som daværende Konsejlspræsident

Estrup

og Folke­

tingsmand

Christen Berg

stod paa hans Bidragsliste.

Fra flere af de mest ansete Forlag modtoges betydelige Boggaver.

Bogsamlingen forøgedes derved med flere hundrede Bind. Selskabets

økonomiske Stilling forbedredes. Intet Under, at den nye Formand

blev populær.

Efter at Læseselskabet havde resideret i Rømersgade, Gothers-

gade og senere i en Kælder paa Hjørnet af Linnésgade og Venders­

gade, flyttede det i Efteraaret 1889 til Nansensgade 53 (nu Nr. 75).

Her boede Selskabet i 27 Aar og herfra befæstede og uddybede det

sin Stilling indenfor Oplysningsbevægelsen i København.

Den første Barndom, hvor Selskabets Bevægelsesfrihed, som Følge

2*