31 / 118
30
Afd. Folketingsm.
K-
M. Klausen.
Folkebogsamlinger Landet over. Nu mente vi at have fortjent at
komme paa Finansloven som selvstændig Forening.
Et Andragende om et Tilskud paa 1000 Kr. aarlig, varmt anbefalet
af Professorerne
Harald Høffding
og
Claudius Wilkens
samt Borg
mester, Etatsraad
H. A. Jacobi,
blev af Formanden overrakt den da
værende Kultusminister /. C.
Christen
sen
og indbragt i Rigsdagen af Folke
tingsmand
K. M. Klausen.
Andragendet blev modtaget med Vel
vilje, men vort Ønske blev kun halvvejs
opfyldt, idet Ministeren i sin Indstilling
betonede, at da det udelukkende var
Københavnere, der nød godt af Læse
selskabets Virksomhed, kunde Hoved
stadens Kommunalbestyrelse passende
bevilge den anden Halvdel af Belø
bet. Vi fik altsaa 500 Kr., hvilket dog
altid betød Anerkendelse og Fremskridt.
Fra Aaret 1902 erindrer jeg to Be
givenheder, som jeg kortelig vil omtale.
Prof.
Emil Poulsen
viste Læseselskabet den Ære sammen med
sin Hustru, Fru
Anna Poulsen
at læse Oehlenschlægers skønne Ung
domsdigtning »Skt. Hans Aftenspil« op en Søndag i Rømersgade. Der
var ved denne Lejlighed en uhyre Trængsel i den gamle Forsamlings
bygning. Folk stod i Kø helt ud paa Gaden. Og mange Hundrede
gik forgæves. Denne Oplæsning vakte adskillig Opmærksomhed, og
flere Hovedstadsblade omtalte den i begejstrede Vendinger, hvilket jo
var en udmærket Reklame for Læseselskabet.
Den 8. Maj, Dr. Schandorphs Fødselsdag, fejrede vi hans Minde
ved en lille Højtidelighed i Selskabets Lokaler, hvor et smukt Billede
af den afdøde Digter blev afsløret. Digterens Enke, Fru
Ida Schan-
dorph,
var sammen med en lille Kreds af Venner til Stede og gav
ved denne Lejlighed det Løfte, at den danske Del af hendes Mands
efterladte Bogsamling efter hendes Død skulde tilfalde vort Selskab.
Ved Fru Schandorphs Død i 1911 indfriedes dette Løfte. Læseselskabet
modtog en værdifuld Boggave til Minde om Smaafolks djærve og
varmtfølende Digter.
I Begyndelsen af Aaret 1903 følte jeg mine Kræfter svigte som
Følge af en alvorlig Sygdom, der var i Frembrud. Den 1. Marts s. A.
saa jeg mig derfor nødsaget til at fratræde som Formand.