ArbejdernesLæseselskab

bemyndiget til at lade ovennævnte Ejendom omprioritere og be-

laane.

Derefter vedtog Generalforsamlingen at stille Reservefondets

Midler til Bestyrelsens Disposition. Ligeledes vedtoges, at alle Med

lemmer skulde betale 1 Kr. i Ekstrakontingent til Bygningen een

Gang for alle.«

Torsdag den 30. November undertegnede det saaledes valgte

Ejendomsudvalg Skøde m. m., og den 1. December 1922 var Selskabet

Ejer af Ejendommene Nørre Søgade 27 og 27 A. Og som Overrets

sagfører Ortmann udtalte, efter at Købet var afsluttet: »Det har værel

den vanskeligste Ejendomshandel, jeg nogensinde har været med til,

og ærligt talt troede jeg ikke, der blev noget ud af den Forretning.

Her kommer en Mand op til mig og spørger mig, om jeg vil indlede

Forhandlinger om Køb af en Ejendom til 316,000 Kr. med Udbetaling

af 40,000 Kr., og han har kun de 7000. Resten skal laanes først. —

Nej, den troede jeg ikke paa! Men nu har den alligevel fundet Sted!«

Hvad var nu Aarsagen til, at Selskabet fik Held til at købe en

Ejendom netop paa det Tidspunkt, da Ejendomspriserne var adskilligt

højere end 10-— 15 Aar tidligere? Undersøger man dette, kommer man

til det Resultat, at det var forskellige sammentræffende Aarsager, der

hidførte dette for Selskabet gunstige Resultat. For det første var det

Flytningen fra Nansensgade til Frederiksborggade.— Selskabet var

derved blevet frit stillet, men alligevel havde det Kniven paa Struben,

thi det kunde siges op igen, og saa skulde der skaffes andre Lokaler.

At Gjerland netop et halvt Aar i Forvejen havde faaet den Idé at

genoprette Byggefondet, at man i Borgmester J. Jensen fandt den

Mand, der fik Kommunen til straks at stille de 10,000 Kr. til Raadig-

hed, og at Smørhandler F. Chr. Schepler, som det gamle, interesserede

Medlem, ikke var bange for at anbringe de 35,000 Kr. i en femte

Prioritet — alt dette var medvirkende Aarsager. Men Selskabet havde

ogsaa paa dette Tidspunkt den rette Bestyrelse, en Bestyrelse, der

havde Mod til at gaa paa, og ikke var bange for at tage Ansvaret.

Dernæst blev der handlet hurtigt, saaledes at de Pessimister, der altid

er til Stede, ikke fik Tid til at rejse sig, før Sagen var afgjort. —

Desuden var det et Held, at Selskabet et Aarstid i Forvejen havde

været i Stand til at ansætte en fastlønnet Sekretær, der havde hele

Dagen til Raadighed til de Forhandlinger, der blev ført, saavel forinden

som efter Ejendomskøbet.

I Begyndelsen af Februar 1923 var Lokalerne saavidt færdige, at