71
E. Wiinblad.
Vegne — ja, jeg kan vist ogsaa tage Skuespillerforbundet med, ikke
sandt? (Hr. Rassow: Ja!) — udtale vor bedste Tak til Arbejdernes
Læseselskab for den Virksomhed, de udfolder. Jeg sigter jo selvføl
gelig her særlig til Oplæsningsvirksomheden. Et er jo at læse; men
det at høre en Kunstner læse, en Kunstner, som har studeret det
Værk, han skal give Liv, har studeret og indlevet sig i de Figurer,
*
han skal give Kød og Blod, det er jo alligevel noget andet. Jeg min
des endnu det Røre, det skabte, da Emil Poulsen for første Gang gik
ud og læste op for Arbejdernes Læseselskab i dets Mødelokale; det
var noget uhørt, og man saa med skeptiske Øjne paa dette. Arbej
dernes Læseselskab har gjort en fortjenstfuld Gerning ved at tage
os ved Haanden og ligesom føre os ud til den brede Befolkning.
Hr. Sophus Michaélis:
Det er ogsaa mig en Glæde at være her
til Stede ved Arbejdernes Læseselskabs 50 Aars Jubilæum. Jeg er jo
her kommet sammen med Mennesker, der holder af Bogen ligesom
jeg selv, og det endda Mennesker, som betaler lidt for at læse Bø
gerne. Hvor tit har jeg ikke i Hjem, hvor man har Raad til at købe
Bøgerne, set disse ligge uopskaarne; man vilde gerne se i dem, men
skære dem op — nej, for da kan de ikke leveres tilbage til Bog
handleren.
Forfatterforeningen ønsker Arbejdernes Læseselskab til Lykke
paa Jubilæumsdagen.