FraGamleKongensKjobenhavn

118

trtyllene umibbelbart og uben at unberføge eller oære i ©tanb tit at

unberføge, om©magenå og kunftenå forbringer ftylbeftgjøreg, ba man

meb Sio og Styft fjengioer fig til ben SEufion, ber er ©runbootben

for at bramatiff kunft, og font benne førft og fremmeft gaaer ub paa

at ftabe og oebligefjolbe.

Ser er filtert Sngen, font iffe i fin førfte Ungbom Oeb at

øøerbære en tfjeatralff f oreftilling fjar tjaot benne ublanbebe sJh)belfe.

Sljeatret er ba et Srl)Uertge, l)0or man inbfinber fig meb en oel*

gjørenbe ©ijfeit, meb en Ijøitibefig foruentning om bet SStbunberlige,

ber nit aabenbare fig. ©etne Snftrumenternes ©temning i Crfeftret

er trob§ Sisfonanferne en f orlljftelfe, ber Ijører til bet ©Uenttyrlige,

bet er SUuftrationen af bet UbeOibfte. Sættet fltjuer op. 9Jc\m ler,

man græber, hjertet ntjber, Ijuab fantafien foregjøgler. 9ftan l)ar

bijb SD^ebføtelfe meb ben forfulgte Ufftjlbigljeb, man fjaber ©furfen,

og man jubler, naar ©traffen rammer fjant. Cg naar faa Sæppet

falber, og ©ttjffet er forbi, ba mebtager tnan Snbtrtjffet btjbt og oarigt,

ja bet følger

o§>

gjennem l)cle S tuet, og i SUbetbontnten minbeS man

enbnu flart og ttjbeligt,

fjuab

mcm { Ijitte Itjfe Uitgbontsbage faae og

hørte.

Sette er i bet minbfte Silfælbet meb ben, fom nebffriuer bisfe

Sinier. «£)an gjæfteS ofte af Sftinbeté Itjfe Slanber. 9ften i ben 9Kob~

tit at beOare SJfinber fra fortiben langt mere enb 53egi0enl)eber i en

ælbre Sliber er man let friftet til at fe btéfe i et 9'tofeitffjær og

berøeb bltoe ubiEig mob Sfrttiben. |)Uor ofte Ijører man iffe ælbre

fo lf fige: „3a, i min Ungbont, ben (Sang forftob mcm at fptlle

gau — Ijuab er bet nu?" — Ser fan, naOnlig IjUab bet førfte angaaer,