139
maatte tage en SJeftutning berom. ’^erimob protefterebe øøerffou
paa bet 93eftemiefte, fjan forlangte fun ben ^et, ber tilforn fjam lige*
faa øet fom eufjoer anbert forfatter, og enbetig gao -Ipolftein efter,
bog meb bet Jitlæg, at fjan fjaabebe, at øøerffou oifbe bruge ben
meb SDtéfretion, f)Oab ber fremfatbte et meget ffarpt ©oar fra Øøer*
ffous> ©ibe.
SDien ben Stgtelfe i ©amfunbet, fom Jfjeaterperfonalet efter*
fjaanben opnaaebe, t)aobe ogfaa for en ®et fin ©runb beri, at bet
talte Sfteblemmer, ber iffe blot ubmcerfebe fig øeb SCanbåbamtelfe og
bertil fjoreube perfonttge ©genffaber, men ogfaa ftob meget Éjoit,
maaffe enbog for f lere§ SSebfommenbe tjibtil uopnaaet fom ubooenbe
dunftnere og dunftiterinber. 93ort Jtjeateré -føoøebfag, bet reciterenbe
©fuefpit, fjaube faaøet t Jragebten fom i ©fue= og £t)ftfpittet en
©tab, f)t)if> Sige fun faa Jfjeatre i SSerben, maaffe meb Unbtagelfe
af Théatré frangais og SBiener 53urgt£jedter, t)aøbe at opOife, 9^aone,
ber t)øre tit be uforgængelige i øort Jl)catcr§ |)iftorie. ©nfelte af
btéfe ere tiet enbnu i friff fDZinbe ljo§ ben itutiærenbe ©lægt, i alt
falb t)o§ be Sfålbre, nten be Slubre leOe egenlig futt enbnu i Jrabi*
tionen, og t)øor leoenbe benne enb fan nære, er ben bog libct i ©tanb
til at gjenfatbe eller fremftitle ben (Snfelteé aanbetige eller funftneriffe
Snbioibualitet, bet cicnbommelig ^crfonlige. $)etteffat fjeller iffe btioe
forfogt i bet ©fterføtgcnbe. £>øab jeg øit mebbete, er nogenlunbe bet
Snbtrtjf, jeg mobtog øeb i min Ungbom at fe bem fpilte, et Snbtrtjf,
fom jeg forøurigt tjar funbet ftabfæftet øeb ©amtibigeé ®omme.
3)ertit ffal fntjtteé faabanne Jræf, ber ere fftffebe tit at gibe en Sbe
om bereå ^erføntigtjeb. Seg figter iffe øibere enb tit at gjenoptioe
SDiinbet omdunftnere, l)bié SSirfen, 1)0or meget ben enb er fntyttet tit
Øiebliffet, Dog tjar ubøoet en ftor Snbfltjbelfe paa S'iutibenS funft*
neriffe Oietning og 'tillige Ijar oæret af en iffe ringe 93ett)bning i
fulturfjiftoriff ^enfeenbe, ibet man næppe meb Urette gjor ©fueplabfen