FraGamleKongensKjobenhavn

146

i £>tEerøb, og ubenfor IjOié SBoutif ber oar en ©tenBænf, IjDor f)Qtt

tog SJStabå, ^rtjbenbaljl fyolbt ba af at pagfiare meb oS unge gtjre.

9Jien Itgefaa Oenlig og forefontmenbe Ijan funbe Oære, Itgefaa ftio

og fornem Oar fjan, naar bet ftal Ijarn, ifær antog tjan benne |)øtb=

ntng mob Sljeaterperfoner, ber oare fintple og raa i bere§ SBæfett,

eller mob golf, font mente at funne fe ueb paa ©fuefpitlerne. £>an

oar ba unbertiben Itgefaa oittig fom Bibenbe. Sa tjan engang meb

SjcerOtjeb fremførte en grunbet 5Infe for Sireltionen, fagbe et iDtebfent

af benne, at fjan nof forglemte, IjDent l)an talte tit, „liftet", foarebe

grijbenbaljl, IjæOenbe fig tit fin fulbe |)øibe, „jeg Betjener mig netop

af ben rette Sone; tl)i jeg tater font ben gamle ©ognepræft til Hirfe=

uærgerne." — Gn ung abeltg £)erre, Ijøent tjan traf i et Houbitori,

fpurgte Ijam, l}LiorlebeS fjan funbe neblabe fig til at fpille sJt arreroHer.

„Set ffal jeg fige Sent, min unge §erre," foarebe grtjbenbaljl, „jeg

fpiller arrerolier af famme ©runb font Se: af Uftangcl. Se af

9ftangel paa gorftanb, jeg af langel paa ^enge." §an fjotbt oOer*

tjoOeb meget af at ffofe og latterliggjøre be Slbelige og gornemnte.

s$eb en goreftilting af „Stbrtf SJtenfdjenffræf" Oifte tjan fig font

9ftenfdjenffræf, beforeret meb Hantmerljerrenøglen bag paa Uniformen,

tjøilfet naturligoiS oafte ftor Sftuntertjeb IjoS ^uBlifum, nten tilbrog

fjant en Srettefættetfc fra Sljeaterbiteftøren, Hammerljerre ipolftein,

ber føgte at gjøre Hunfineren Begribeligt, at bet albrig funbe Oære

^olfiergs Sftening at gjøre SJcenfdjenffræl til Hammerljerre. „Siberne

foranbre fig,iJ foarebe grijbenbaljl. „Set gaaer nu iffe længer an at

maatte jeg, for at tjæoe benne Sftobfigelfe ntellent lotten og SBirfelig*

Ijcben, gjøre Ijant til £)ofmanb." (Sit Honflift, tjan Ijaobe meb en

meget Ijøttftaaenbe ^Serfon, gao i fin Sib Slnlebning tit megen Øm=

tale. Set gjalbt beroeb tjans gamiltes SISre, font Ijait tjotbt Ijøit i