220 / 380
‘213
fycm albrig urtblob at anføre ben paa ©itten af be ncetmte Stabe og
paa be Søger, f)an trtjWebe, ©er Oar anbre ©certjeber t)o§ fjant,
iøørigt af meget ufft)lbtg Statur; ®oartat§regiftret tit „‘potitiøennen"
løb tjan fætte meb tutter fntaa SegtjnbetfeåbogftaOer, mebeng t)an
berimob iffe anOenbte benne SJcetfjobe i fetue ©ejten.
©e førfte Sftumre af „^otitiøennen" gjorbe ftraj megen Øpfigt
og ffaffebe ben en fortjotbSOté itfe ringe ttbbrebetfe. ©en ©ang oare
golf itfe faa tjaarbtjubebe, fom be nu ere; grtygten for at „tomme i
Stabet" Oar meget ftor, og l)oab Oar ba rimeligere, enb at man nærebe
5tngft for et Stab, fyoort man funbe ftumpe tit at fontme, forbi @n§
Dxingetøi itfe oar i Orben, forbi (SnS sJienbeftensbræbt, ntaaffe af
gjenbetjaanb, Oar tagt i Utaoe. ©erimob oar man ben ©ang tige
fom nu tffe fri for Saften tit at fe fine SCRebborgere bragne frem for
&t)jct og ftittebe t en offentig titerær ©abeftof — et anbet ben ©ang
atminbetig anoettbt llbtrijf for at tomnte i Stabet. ©enne grtygt og
benne ©fabefrljb tiltjører iffe blot ben ælbre ^eriobe, ben er ganffe
oift titftebe enbmt, og ben Sbee, ber tigger tit ©runb for £)ertj’§
morfomme Saubeoilte, „©ebatten i ^otitioeunen", er greben ub af bet
Oirfetige &iO. 9tt fontme i „^olitioenneu" oar net noget af bet
©fræffeligfte, ber funbe tjcenbe en Sftanb og Sorger, og man [fat
fyaoe fyaøt Sjempter paa, at gotf tjerooer gif fra ©anbs og ©amting.
9itt er man fom fagt mere fjaarbljubet, etter man taber i bet minbfte,
font man er bet; i alt gatb trøfter man fig fom 9Jiab. ta gtectje i
„Sean be grance" nteb: „C’est
un
itebergang."
5tt ©eibetin, ber gobt fjcnbtc fin ©ib, oibfte, at fjanå gore*
tagenbe tjoé Sftange oitbe oæffe grtjgt og Sceoett, berotn Otbner om=
tatte Snbtebning. ipatt ubtater uemtig beri bet |mab, at be Sorgere,
f)0i§ Ooertræbetfer Stabet tægger for ©agen, Oitte tabe Ubgioerenå
§enfigter ucberfareS 9iet og finbe, at ben 9Jantb, ber ftanbfer fin
5Uccbborger paa en uret Set, ber t)inbrer t)am fra at ffabe, [fer bet