FraGamleKongensKjobenhavn

ffjønbt rigtigitof paa cit temmelig buttfcl og iffe ubtøntmenbe Maabc,

men at be ogfaa opftillebe fociale ^ttncipcr og flog bicetetiffe hegler

faft. ©e afgao be Sljcmaer, fom Ijan i ^rofa og Ser« befjattblebe i

„©ammelt og 9hjt", og fom tjan ogfaa ubførlig brøftebe i be Sam

taler, Ijan gjernc førte meb bem, ber affjøbte l)am Slabet. Man lait

let tænte fig, at ben af Ijant opftillebe sJieget, at teue i ugtft Stanb,

fortrtnsuiå tom paa San c t biSfe Samtaler, ^an ubfolbebe Ijerueb

cit iffe ringe logif! Starte, og naar man føgte at flaa Ijant af Marfen

meb ben ratio

sufficiens,

IjUiS

Sllle tænfte font Ijan, uilbe jo

Scrben gaa ttlgrnnbe af Mangel paa Mennefler, uar tjan ftraj rebe

meb bet Suar, at Sorljerrc i faa fa tb nof uilbe finbc Mibler til at

ucbligeljolbeMenhéffeflægten; bette ffulbe ui Slubre iffe beftjmre o§ om.

Xønber uar iffe uben forfængcligljeb. foruben at Ijait, fom

anført, lagbe an paa at uære forffjetlig fra alle anbre Menneffer,

gjorbe Ijan fig tillige tit af fin (Sune tit at ffrioe

.^ait for*

tæller i ben Stnlebning ct Sammentræf, font Ijait Ijaube meb en SJSrøs

fesfor fra Sunbå Slfabenti. „©enitc Manb Ijaube anfeet mitte Sange

og fortællinger i faa Ijoi ©rab fin øpmærffomtjeb Uærbige, at Ijait

enbog Ijaube lært abffillige af bem ubcnab. (Sftcrat Ijan Ijaube talt

meb mig i bet latinffe Sprog om abffillige uibenffabctige Sager,

fpurgte Ijan mig ab, om jeg felu Ijaube forfattet Sangene. 2)crom,

foarebe jeg, fan S)e meget let bliuc oucrbcuift, tlji naar jeg iffe felu

Ijaube forfattet bent, uilbe bet gaa mig paa fantnte Maabe, fom om

(Su Ijaobe ubgtuet i Srijffen et uibtloftigt ntatljcmatiff Særf, IjUor be

uanffeligfte Øpgauer uare ubutflebe, og man gau famme ^erfon Xaule

ntaal paa Stebet, faac man, at Ijait iffe Uar felue Manben." ^ro^-

fe«foren fpurgte nu Sønber, om Ijan funbe gjøre Serå paa Stebet

og paa opgtuue Sftint. 3a, bet funbe tjan, meit fuit paa bet_Silfaar,

at ^rofeåforen betalte Ijant berfor, tlji tjan leuebe af fit Slrbeibe.