279 / 380
272
Djælp, ingen ©ouflør; Sllt fjOab jeg fremfiger, ffal ftrømnte af ntin
«£mfotttutelfeg rige Sælb, ffat ftrømnte fra mit £>oOeb og mit fjerte."
S bet ©amme fom SDiab. ©djæffer farenbe og bab tjant fontnte
op paa tfjeatret, ba man i parterret raabte paa tjang sJiaon.
fetx
Oar man bleOett utaalmobig, tf)i bet Oarebe længe meb Segtjnbelfen.
„Sagge frent!" løb bet fra mange ©temrner. 2)er raabteg paa Stjg,
paa ØuOerturen til „Seppe paa S jerget" o. f. o. fo r at ttifrebgftille
SJhtfiffanbfen fprattg en ung Perfon oOer Sarriéren neb i Ørfeftrct
og gao fig til at gntbe paa en ber ftaaenbe SagfioL Se r ubbrebteg
tillige buttfle dtjgter om, at Sagge Ijaobe taget bet parti at løbe
fin Sei meb Kagfen. Ser oar faalebeg en bettjbelig ^mrlumljei, og
fulgt af SJcab. ©djæffer, ber fægtebe meb Sirmene og Ijøtt og Itjbelig
paaftob, at en flig ©fanbale albrig oar ooergaaet fjenbeg ^ug,
ftorntebe Sagge op. paa ©cenen og raabte i
%
ortoiolelfe: „£ab tæppet
gaa op!" IjOilfet ba ogfaa ffete, ntebeng Ijait og SDZabanten retirerebe
bag Kuligferne.
3 bet afgjørenbe Øieblif fif Sagge fin Sefinbigtjeb tilbage, og
meb ^øfligtjeb og Slnftanb, Oærbig en (SleO af ©aleotti, frenttreit
Ijan og gjorbe fin kompliment, £)an bleo Ijilfet nteb ftormenbe
Subel, og en Sefjenbt tilraabte fjam: ,,©ob Slften, Sagge!" famt
fpurgte artig til Ijattg Sefinbenbe. SJJZen ben lumpne kabale gao fig
tillige i-uft i §t)gfen og i trampen, ja fra Saggrunben fftngrebe
enbog en pibe. Senne Ijtntmelffrigenbe Uret oprørte Ijant og bet
bannebe Publifum. Sften Ijan tabte iffe Kontenancen; enbetig fif
ben bebre og betalenbe Se l ØOerfjaanb, og Ijait begijnbte f remfigelfen
af Sigtet „9Jiin ©øn, oil S u i Serben frent!" meb ett Slplomp i
Apolbning og en ©eftifulation, ber maaffe oar Oel Ijeftig til at Oære
gratiøg. 9?u fulgte ber en ©cene mellem fjant, Srebflabett og Srille=
ttæfen, fom bør anføreg meb Saggeg egne Ørb: „Sa jeg oeb bet
. anbet Serg Ijaobe itbtænft mig en ©rabation af Sttfntitg, font