FraGamleKongensKjobenhavn

287

anbeit Set af ©fonen, Sette oar bog iffe ben egenlige ©runb. £)ait

maatte fe at faae fat paa fine omftagrenbe ©tatbrøbre for ljo§ bem

at opbrioe ben fornøbne Mønt til ben beftitte punfd). Sa bette efter

nogen Møifommeligtjeb omfiber oar opnaaet, Oenbte tjan tilbage tit

©elffabet. (£t nøiere Venffab bleD ftuttet, SilbageDeien tit Vijen ffete

paa ben famme Stilbeøogu, og fiben beføgtc Matjter, alias dammer*

junfer be Vufdj, ofte ben nceOnte familie, i t)Oi§ ©fjøb tjan, fom

tjan fortatte, fanbt læring for fine erotiffe ©temninger.

Senne titte Vegioenljeb Ijører tit bet, tjan fatbte be ©læber,,

fom ©uberne engang imellem itnbe be ffrøbetige' Søbetige paa bercå

Vanbring Ijenab ben tornefulbe Vei. Men af en tangt betcenfeligere

Veffaffenljeb Oar et ©Dentljr, fom i fin Xib bleO alminbetig omtalt.

CSfter en tljftig tilbragt Slften foretog Maljler i ©elffab meb et ^a r

Venner fra „Sæfeforeningen" og en Såtænber, ber gaaer igjen fom

Sljorgrint i „(Stt fo rtib ", i en ntinbre tilregnelig Silftanb en Van*

bring gjennem ^ooebftabenS ©aber. Set Oar efter Mibnat, ba ©et*

flabet Ijørte Sanbfemufifenå loffenbe Soner fra en førfte, ftcerft opltjft

©atéetage t peberljoibtfelbtftræbe. Set oar en bemibtet Murmefter,

fom feirebe en familiefeft, og Matjler mente ba, at ber Ijer Oar en

gob Seitigljeb tit at afftutte 5tftenen§ Veljageligljeb meb 9Ztjbelfen af

oærelfe, og bet øar tjanå uforgribelige Stnffuelfe, at be meb bereg tit*

tatenbe g)bre, fine Sone og lette Manerer oitbe Deere Værten faare

øetfomne. Se Slubre følte nogen Vetænfeligljeb, men titfibft tob be

Ijen til bet ftubfenbe Sjenerffab og begao fig inb i Sanbfefalen, IjOor

ber netop bteD opført en brufenbe §otftenffoat§. Prtjbet meb et ^ar

£>anbffer af en meget tDiOtfont faroe og meb et ^ar tangt frem*