348
fjenbte, ber fyar gjort bet." Stgnenbe ©oar gap fyan paa anbre
©pørggmaat, ber bleoe fyam forelagte. Omfiber fagbe Sléfegforen tit
fyam, at 25. oilbe fabe ©agen falbe, naar fyan (^atgrecn) oitbe tage
fine C'rb tit6age, og naonlig erftære, at Ørbet ®jceltring oar brugt
i Øoerilelfe og uberettiget. — „Stei, £>r. StgfeSfor," foarebe Walgreen,
„man ffal tage fig iagt for, fyoab man figer i letten, ©æt nu, at
jeg tog mine Ørb tilbage, og man ba tog SSibner paa min Munb,
faa funbe jeg fomme ftemt i $ntbe. Man ffat albrig fige Stnbet,
enb fyoab ber er fanbt."
^atgreen oar uubtømmelig i morfomme .Jpiftorier, Slnefboter
og Snbfatb. Øm be attefammen oare af fyan§ egen Øpfinbetfe, ffulte
Oi iffe funne fige, men i Stegten pteiebe fyan at fortætte etter anoenbe
bem oeb pagfenbe Seiligfyeber og bar fig iffe ab fom abfftUige
Stnefbotejægere, ber fom ofteft fatbe tigefom meb Søren inb i £mfet
meb bcreS ^iftorier. En Sag Oifte fyan fig meb et temmelig mob*
falbent Stnfigt paa et offentigt ©teb, fyoor fyan jæontig føgte. En af
fyang berOærenbe SBefjenbte fpurgte, fyoab ber feilcbe fyam; fyan faae
jo ub, fom om fyan fyaobe fpift gaareffytlinger. „Sa, man fyar nof
©ruttb tit at oære fortræbetig," foarebe ^atgreen, „ber er ooergaaet
mig 9coget, font ntan tffe ffulbe tro Oar muligt i et frit Sanb. S eg
er bleoen fotgt!" — „©otgt?" gjentog be SitftebeOærenbe forbaufebe.
— „Sa, fotgt fom en ©taoe paa Marfebct. Smorgeg oenter jeg paa
min Sarber. Set Oarer tænge, faa fommer ber en Manb, jeg albrig
fyar feet før. „£)
0
ab oit Se?" fpørger jeg. — „barbere Sent." —
„Se gaaer attfaa for ben Slnben?" — „9tø," foarer Manben, „nu
er jeg Sereg 23arber, jeg fyar fjøbt Sent." — „«£?oab befyager?" —
„So, feer Se, ^ r. Walgreen, jeg fptttebe igaar grantSfug nteb SereS
forrige 35arber inbe fyog 93ang. ^att fab i Ufyetb og tabte. Sa
fyan tffe fyaobe flere ^Senge, fatte fyan fine $unber ub, og faa Oanbt
jeg Serit for
3
M f." — „Seg fanbt mtg," titføiebe ^atgreen, „i