15 / 28
BERLINGSKE TIDENDE
evige
A f E rik H v id t
»Så er det tillad t at kaste op!« Det
skorter ikke på gode råd fra sangerin
derne i Bakkens Hvile, n år den tra d iti
onsrige blomstersang »køb blomster,
køb blomster, en rose så rød« gjalder i
lokalet. »Det skal jo gerne regne med
slanter på terrassen.« »Ikke alle de
femører. E r der ikke nogen, der h ar
lidt blød valuta?« Blomster kastet ud
til publikum fra scenen, og folk k v itte
rer med at tage omhyggeligt sigte og
kaster deres mønter op på scenen.
Ritualet ligger fast hver aften.
Tonen er bram fri og replikken kvik.
Traditionerne foreskriver bestem te be
m æ rkninger ved bestem te viser. Pub
likum forventer det. De mange trofaste
gæster sidder endog på spring med en
bemæ rkning, der måske for et øjeblik
kan ryste en af de hæ rdede donnaer på
tribunen, men så godt som hver gang
bliver et tilråb fra salen sendt retu r af
et vittigt og kontant svar.
Cleo fik folk til at juble med sin
»Zka vi zove eller hva’«.
Her er hun fotograferet
sammen med professor Tribini.
• SE DET HELE LIDT
FRA OVEN...
BAKKEN!
Tonen er bramfri og
replikken kvik når
Bakkens syngepiger tager
fat. Traditionerne holdes i
hævd og det skorter ikke
på gode råd fra
sangerinderne til
publikum
Hvile
Bakkens Hvile er en institution og
tillige den sidste rest af en folkelig
underholdningsform , som h ar sit ud
spring i m idten af forrige århundrede.
Da huserede syngepigerne i de køben
havnske bro-distrikter til stor bekym
ring og vrede for præ steskabet. Nu
hørte nogle af sangerinderne vist h el
ler ikke til Vorherres bedste børn, men