BERLINGSKE TIDENDE
dage er gået hen og blevet simpel
lønmodtager efter i m enneskealdre at
have levet af alm isser og bidrag fra
publikum.
Flere penge på Bakken
Det hævdes i festkredse, at Bakkens
gæster gennem snitlig h a r flere penge
med på turen end de tilsvarende i
Tivoli, der jo også må slippe skillinger
ved indgangen.
På Dyrehavsbakken er gæ sterne fri
taget for at blive klapset for og bag
inden de under udførelsen af næ rm est
akrobatisk snilde får vredet sig igen
nem kasseapparaterne ind i forlystel
sesparken. Disse svingdøre i livrem s
højde tæ ller hver eneste gæst i
underholdningsmaskinen A /S Tivoli,
der i modsæ tning til kollegaen i
Lyngby-Tårbæk kommune, noteres på
Københavns Fondsbørs.
D yrehavsbakkens gæ ster stiller bi
len i Gentofte kommune på D yrehavs
bakkens Parkeringsplads, der ejes af
Gallop-banen og derfor kan stille næ
sten ubegrænset plads til rådighed.
Når vognen er p ark eret hopper de
besøgende straks over til nabokommu
nen for at lade sig underholde, have en
rigtig fam ilietur eller »få en bjæ lke i
øret«, som det formuleres b landt yngre
årgange.
Dyrehavsbakkens ejere
Det registrerede aktieselskabsnavn for
hele denne herlighed er A /S Dyre
havsbakken, der i moderne sprogbrug
må siges at fungere som et holdingssel-
skab i underholdnings-situationen.
Aktiekapitalen udgør 200.000 kr., der
ejes ligeligt af Dyrehavsbakkens T elt
holderforening 1886 og Skovstyrelsen
under M iljøministeriet.
Til sammenligning kan det nævnes,
at Tivolis to største ak tionæ rer er De
Forenede B ryggerier A /S og Den D an
ske Bank A /S, der begge h ar mere end
10 procent af selskabets aktiekapital.
De to ak tionæ rer i A /S Dyrehavs1
bakken h ar i en overenskom st af 1970
aftalt de næ rm ere vilkår. Det oprinde
lige aktieselskab fik navn et Sambak
A/S (Samarbejde om Bakken), men
det havde lidt for meget smag af
»Tvebak m.v.« og blev efter ko rt tid
ændret til det nuvæ rend e A /S Dyre
havsbakken. Selskabets bestyrelse be
står af 2 teltholdere og 2 fra skovvæ se
net samt en direktør, der ikke langt fra
Tivoli i et kontor på H.C. Andersens
Boulevard varetager den daglige butik.
Staten ejer Dyrehavsbakke-jorden,
mens de 48 teltholdere selv ejer deres
forretning, bygningen, dens inven tar
og udstyr. T eltholderne betaler leje af
jorden, en slags afgift for at væ re på
Bakken. Afgiftsprocenten svinger fra
mellem 5 og 35 procent, således at
afgiften på f.eks. køreforretningerne er
15 procent af en om sæ tning over
100.000 kr. m inus moms.
Automathallernes rolle
De lønlette autom at-spillehaller med
få ansatte og mange møntrobotter må
bøde noget mere i den fæ lles kasse.
Antallet af de såkaldte en-arm ede ty-
vekægte er iøvrigt ikke steget i de
sidste 25 år, hv ilket er en k la r politik
fra bestyrelsens side. »Bakken må ikke
få præg at væ re strip og håndtræk«.
Teltholderne binder sig for en 10-
årig periode af gangen, og de k an ikke
sælge deres forretninger frit. Den el
lers betydelige post »goodwill« i forbin
delse med køb og salg må ikke komme
i betragtning ved afhændelse af fo rret
ninger på Bakken. A ktionæ rerne er
enes om at sæ tte en vurderingskom -
mission under formandsskab af en
landsdommer til at vu rdere hver enkel
forretning inden den videresælges. F i
nansieringen sker på sædvanlig måde
med kreditforeningslån, sæ lgerpante
breve og eventuelt banklån.
Efter Teltholderforeningens anbefa-
ng, Skovstyrelsens accept og politi
mesterens godkendelse kan en ny ejer
overtage rettigheder og forpligtelser,
optagelses- og godkendelseskravene er
strenge. Det ville således væ re umuligt
det eneste pengeinstitut etableret sig på
Dyrehavsbakken med verdens mindste
bank-filial, der har til hovedformål at
veksle valuta frem og tilbage til d an
ske mønter og sedler.
C irkusteltet på Dyrehavsbakken
indtager ligeledes en sæ rstilling i for
hold til øvrige etablissementer. A /S
Dyrehavsbakken stiller teltet veder
lagsfrit til rådighed for den, der har
lyst og k ræ fter til at drive en forestil
ling i sæsonen.
Glæde hos de handlende
De handlende i Lyngby har samtidig
set den chance, der ligger i at holde sig
i tæ t kontakt med fødselsbarnet i et
forsøg på at få andel i den løsslupne
stemning og pengeophobning. Forskel
lige arangementer i sæsonens løb skal
træ kk e de købedygtige ind i staldene.
Bakkens eksistens vurderes af han-
d elsm æ nd , til at have en betydelig
afsmittende virkning på det lokale
handelsliv, der også tilbyder håndvæ r-
BAKKEN
for den netop dømte »Snotten« at få sig
et skydetelt på Bakken.
Bakken på finansloven
Danmark er iøvrigt det eneste sted i
hele verden, hvor en forlystelsespark
af den størrelse er optaget på finanslo
ven - år efter år med egen kollonne og
fpiQt n i a rp ri
Udviklingen på Dyrehavsbakken er
gået i retning af fæ rre teltholdere, der
hver især har fået flere forretninger.
Det er sket efter princippet med »Gyn
gerne og Karrusselleh«, fordi det i dag
ikke længere er muligt at leve med en
familie et helt år på baggrund af en
indtægt hidrørende fra 7 måneders
arbejde på Bakken.
Også i det grønne har fagforenin
gerne fundet tilhængere i et antal, der
har betydet fast hyre og overtidsbeta
ling til de ansatte, og m indre profit til
ejerne-
,
TT J 1
A
p r o p o s s to r k a p ita le n h a r H a n d e ls
b a n k e n s K la m p e n b o r g -a fd e lin g so m
Det hævdes, at folk har flere penge
med sig når de går på Bakken end i
Tivoli.
kere imod betaling, når Bakkens boder
og forretninger en gang om året gøres i
stand og pakkes sammen.
Lyngby-Tårbæk kommunes skatte
væsen glæder sig samtidig over den
livlige forretning i det hjørne af kom
munen. Flere af de største og betyde
ligste skatteydere på Bakken h ar sam
tidig taget ophold i kommunen, mens
andre teltholdere h ar bopæl i Køben
havn, Gentofte, Ballerup, Farum ,
Gladsaxe og Frederiksberg.