Previous Page  124 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 124 / 203 Next Page
Page Background

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

om rent verdslige forhold. Selv gik han i spidsen. Bl. a. var det

ham, der foreslog indretning af en ligstue her på kirkegården -

for at forhindre levende begravelse af skindøde. - Monumentet

på hans grav ved muren viser profilen af en sarkofag, placeret

på to trappetrin. Foran står selve gravmælet med en urne i niche

øverst og et relief af en kvindeskikkelse på sokkelen. Der er faktisk

intet, der henpeger på teologen, således som tilfældet var på de

andre bispegrave i denne gang. I vore dage er monumentet

istandsat.168

På gangens modsatte side findes længere fremme

Thøger Froms

familiegravsted. From var en dygtig og velstående hørkræmmer,

medlem af de 32 mænds forsamling. Han døde i 18 3 1, men hans

gravskrift på tavlen er endnu helt i det 18. århundredes svulmende

stil: »Thøger From - Grosserer - født 1744 d. 28de Maii - Omslyn­

get af Borger-Troskabens Egeløv —og den ægteskabelige Kjærlig-

heds gyldne Jubelkrands - bøiede det graa Hoved sig til Hvile -

1831 d. 2 ide Marts. - Børns og Børnebørns hede Taarer - Ven­

ners stille Vemod - Enkers og Faderløses dybe Sukke - vidnede

høit - Han var en ædel Mand«. Det er næsten som indlednings­

koret fra »En Sjæl efter Døden«. Det kgl. Teater lod netop

kirkegårdsscenen foregå omtrent på dette sted - med graver-

boligen som baggrund.

Buskadset bag ved denne grav dækker bl. a. over det sted,

hvor grevinde Danners mor,

Juliane Caroline Jensen, født Ras­

mussen,

blev jordet i 1869.169

Omtrent helt ude ved gitteret mod Nørrebros Runddel ligger

i to nabograve geologen

J. G. Forchhammer

og konsejlspræsident

C. G. Andræ.

Naturstenen på Forchhammers grav er mærkelig

ved indskriftens placering, ikke blot foran, men rundt langs siderne

og hen over den øverste kant. Graven, der i 1938 var hjemfalden,

er nu sikret og istandsat.170

1 2 1