78 / 208
69
vi K o rten e u n d e r B o rd e t til h in a n d e n , d et m o re d e v i os a lle r
b ed st v ed . K n u d (D .), som ellers er sa a stille , var o g sa a ret
m u n ter . U n d er A fte n sm a a ltid e t b le v der d ru k k et m a n g e Sk aa -
ler, h v o r ib la n d t o g sa a D in , og fra A lles H jerter steg det Ø n sk e:
Gud g iv e D ig en g læ d elig J u l og et v e lsig n e t N ytaar!«
V i v ild e d o g ik k e fa a d et fu ld e B egreb
0111
d en T on e, der
h e r sk e d e m e llem d e u n g e V en n er, d er som v i ik k e o g sa a læ ser,
h v a d der sta ar fo ra n i B revet: »Gid D u h a v d e væ ret m ed til
F r o p ræ d ik e n i M orges (N y ta a rsd a g ) og h ø rt M u n ter i H o l
m en s K irk e; d et er en v e lsig n e t M and; n aa r h a n p ræ d ik er, er
K irk en b e sta n d ig fu ld .«
F ra d en n e sam m e V en fa a r J ø rg en D a lh o ff et F je rd in g a a r
sen er e en u d a te ret B illet, in d la g t i en a n d e n s B rev, m a a sk e
K nud s a f 5. Ap ril.
»B ed ste V en!
D it m ig sa a in d e rlig k æ rk om n e B rev h a r jeg rig tig m o d
ta g et og ser deraf, til m in sto re G læde, at D u er ved god t H e l
sen ; d et er d o g n o g et a f d et n ø d v en d ig ste. Isted e tfo r at jeg
v ild e h a v e rejst strak s efter P a a s k e 1), b liv er d et n o k ik k e, h v is
Gud vil, fø ren d str a k s efter P in s e . . . .« G rund en sk a l væ re en
H em m e lig h e d , til de m ø d e s, m e n V e n n en s fo rtro lig e H e n v e n
d else k an ik k e v e n te p a a Svar. »N u vil jeg s k r id e til d et v ig
tig ste, som D u v ist læ n g es m e s t efter at v id e n o g et om . At
jeg b le v m eg e t fo ru n d ret over at se et h em m e lig t B rev 2), b e
h ø v e r je g v ist ik k e at sig e D ig , m e n jeg b lev en d n u m eg e t m ere
fo ru n d ret, d a jeg læ ste B revet. D er k u n d e jeg gern e g e n n em -
rejst h e le M u lig h ed e n s R ige, og h a v d e je g saa en d elig tru ffen
p a a K æ rligh ed , h a v d e jeg d og m in d st gæ ttet p a a W ., d a D u
altid h a r h a ft saa m e g e n O m g a n g m ed S op h ie, og jeg h a r b e
sta n d ig troet, at D u h a v d e talt
0111
n o g et sa a d a n t til S. Jeg
var n ø d t til at m e d d e le W . n o g et om d et første, da jeg um u lig
k u n d e se in d i h e n d e s H jerte, og h en d es Svar var, at h u n a l
d rig h a v d e b etra g tet D ig i d en A n led n in g , m en altid k u n som
*) Han skulde til Udlandet paa Professionen.
2) Som man vil komme til at se adskillige Prøver paa, var det den
gang, da Breve var dyre at sende, mere alm indeligt end nu at skrive og
læse dem i Kompagni.