133 / 173
d e t koster. Der er kort sagtTale om e t „s o rt" Byggeri. Hos Tømmer
handleren faa r Manden med de store Penge de t Svar: Jeg har Ikke
Træe t 1 de Dimensioner De skal bruge, saa maa ¡eg ..opskære" de t
— hvore fte r Manden kommer til at betale en højere Pris. Murer
mesteren siger: Jeg kan g od t skaffe Teglsten, men skal De have de
o rden tlige maa De betale noget mere. Paa den Maade forsvinder
Materialerne 1 noget socialt set ganske ligegy ld ig t Byggeri. Resul
ta te t udebliver Ikke. Ved en L icita tion fornylig her 1København var
Byggeudgiften steget helt op til 300 Kr. pr. Etagemeter, medens
den 1 Juni Maaned laa 50 Kr. lavere, en Stigning saa katastrofal at
d e t nærmer sig Inflation. Tømrermestrene og Murermestrene siger
simpelthen: Vi ved hvor svært de t vil blive at faa Byggeriet 1Gang,
skal vi paatage os e t A rbe jde , som maaske bliver de t eneste vi fo re
løbig vil paatage os, skal vi ogsaa tjene o rden tlig t paa det. Hvis
man de rfo r nu skal gennemføre e t Byggeri maa man skær! alle Luk
susting væk, a lt de t som gør Lejligheden lækker, Lydisolering, dob
belte Vind uer, store Glasruder o. s.v. — de t maa skæres væk fo r
a t de store Entreprenører kan faa deres Fortjeneste ubeskaaret. I
Jylland gør samme Tendens sig gældende. Det er de store Værne
magere, der kan paatage sig A rbe jde t, fo r de har Tildelinger i For
hold til deres Forbrug i de sidste Aar, de har Lastbiler, Stillads
brædde r og Dæk paa Bilerne. De der har holdt deres Sti ren faar
ingenting.
Dette her er Vanvid, siger de store Boligselskaber. De er blevet
verdensberømt paa e t Byggeri, der er p ræget af høj Kvalitet. De
siger: VI vil ikke bygge saneringsmodent Byggeri, ikke skrabede Huse,
vore Huse skal staa mange A a r ud 1 Fremtiden. De ser saadan paa
det, at de hellere maa lave en unaturlig Efterspørgsel e fte r Arbejde,
saa a t Entreprenørerne kommer i den Situation, at de maa se at
skaffe sig noget a t bestille og de rfo r gaar ned med Fortjenesten.