167 / 173
Naar man en Dag sidder hygge lig t ved Kajen og ikke har tra v lt
mere, har man vænne t sig til U re tfæ rd ighede rne og beg ribe r ikke
hvad man egen tlig havde saa tr a v lt fo r. De gamle tage r Tingene
som de er. He r lyde r ingen Klage. De drikker deres Bajere og nyder
Solnedgangen.