80 / 173
S t e d e t har sin egen sydlandske Idyl, d e t smage r a f b a r b e n e d e
Unge r og Bøllehatte, Italien og Hi rschsprungs Museum, men naar
d e t b læse r op kommer d e r en frisk Brise ude fra den blaa Fjord
og fejer lidt rund t i den s t øvede og sti ll est aaende Luft. Fra Ga d e n
kigger man ned gennem Passagen med d e t poet iske Navn og ser
de grønne Marker b a gved og T ræe r og f ri t li ggende G a a r d e . Men
de r er ingen Roser mere, en Forbande lse som hviler ove r alle G a d e r
af d e t Navn. Der er en Vrimmel a f Børn og Hunde , Børn I alle Døre
.
ja-
og pa a hver Tr appes ten , fra Lejlighederne høres de s pæ d e s for
u r e t t e d e Vrælen, man ser for sig d e smaa Næv e r kny tt et i a fmæg t i g
Vr ede og hører a f og til en t r ø s t end e Tilkendegivelse fra en travl
Mod e r : naae, naae, da skal du ogsa a snart have din Mad , d e t skal
jeg love dig. I mi ndst hver anden Lejlighed kører Radioen som Død
og Hel vede , fuldt Knald paa , e t beher sket Leve for den elektriske
Lirekasse som f a a r Tiden til a t glide ned og b e døv e r alle f em San
ser og afliver den sjette.
80