70 / 78
6 7
gen U lykke, naar der blot var en Ende at se paa denne, den
rædselsfuldeste T id vel Verden har kendt, men der er vist langt
frem endnu før normale 1 ilstande igen kommer til at raade og
for hver Dag, der gaar, bliver Livsvilkaarene haardere og haar*
dere for Detaillisten, der beskæres i sin Avance ved Raapro*
dukternes Stigning, og dernæst mister den ene Handelsartikel
efter den anden, samtidig med at Kulnød og Foderstofmangel
tvinger Belysningen, Drivkraften og Vareproduktionen aldeles
ud af Lave med svimlende Priser plus stærkt øgede Skatter.
Det skal siges til Ministeriets Roes, at det ved flittig Be*
nyttelse af faglig H jæ lp, har gjort meget for at raade Bod paa
Tidens Brøst, men at Arbejdet i eet og alt derfor er lykkedes,
saaledes at der ikke er Grund til Klage, vilde være urimeligt
at forlange. Fra Høkerforeningens Bestyrelse og Handelsudvalgs
Side er der i Krigsaarene udført et ganske overordentligt stort
A rbejde, og ved Samarbejdet med de forskellige M inisterier er
det lykkedes at skabe taalelig gode Tilstande for Høkerne. Paa
et Punkt har Høkerne dog ret ofte følt sig tilsidesat og det er
med Hensyn til deres berettigede Krav om at faa tilstrækkelig
Forsyning af Flæsk til deres Butikker, og mange Gange har
det været nødvendigt at paatale dette Forhold. Handelsudval*
gets Arbejde i Høkerforeningens Tjeneste, der tog sin Begyn*
delse den
4
de Maj
1915
, har Krav paa alle Medlemmernes Tak*
nemmelighed, men ikke nok hermed, de mange, der endnu staar
udenfor Foreningen har jo ogsaa nydt God t deraf, og kunde
jo passende være med til at fejre Høkerforeningens
100
*Aars
Fest, som Medlem af denne. Det vilde være en smuk Maade
at sige Tak paa, som Foreningen gengælder ved at gøre dem
delagtige i alle dens velsignelsesrige Goder, hvis Livet skulde
give dem mere Skygge end Lys.
Udrede i Detailler de mange Rørelser i Erhvervslivet, Kri*
gen har givet Anledning til, vilde fylde en hel Bog, og er heller
ikke Opgaven her, tilmed da vi vel endnu staar midt i Kampen
for en taalelig Tilværelse, men det tør nok siges, at Høker*