198 / 557
186
E. Pade
til Søe-Etaten. Den udbetalte Erstatning dækker dog
hverken Tabet af Bygningerne eller de 3000 Tdr. brændt
Korn og Gryn.
Genopførelse af Grynmøllen ses ikke at have været paa
Tale, Leverancerne af Gryn gaar i 1779 til »Svanemøllen,
beliggende V
2
Mil uden for Stadens Østre Port«, og Aaret
efter oprettes Kontrakt med Skibskaptajnerne Holm og
Seyling om Levering af Gryn til Søe-Etaten fra deres
Mølle, beliggende ved Langebro.
Forvalter Lund bliver fast ansat ved Søe-Etaten med
det Hverv fra Privatpersoner at fremskaffe og kontrol
lere Grynleverancerne.
Grynmøllegrunden skulde imidlertid udnyttes, og Dok
ken paa den ikke særlig store Nabogrund h a r god Brug
for den. Ved gentagne indsendte Forestillinger til Kongen
søger Søe-Etaten om Tilladelse til at inddrage Grunden
under Dokken og af Resterne af Bygningerne at indrette
Lager til Flaadens Fadeværk og Sejl. Fadegodset, skriver
man, lider ved at rulles de længere Veje paa Brostenene,
ligesom ogsaa megen Tid medgaar hertil, og Flaadens
Sejl, som anslaas til en Værdi af
2
Tdr. Guld, lider meget
ved at skulle drages en lang Vej og opbevares paa Lofter,
som om Sommeren var stærkt ophedede af Solen. — Be
tydningen af en herved muliggjort hurtigere Udrustning
af Orlogsskibene fremhæves, men forgæves.
De, der dengang styrede, havde mere Sans for de fre
delige Sysler, og den 28. Februar 1781 underskriver den
sindssyge Konge paa Kristiansborg en Cabinets Ordre,
paraferet af Guldberg, adresseret til: »Vores Admiralitets
og Commissariats Collegium«, saalydende:
»Da Levningerne af Søe-Etatens afbrændte Grynmølle
paa Christianshavn agtes meget tjenlig med dertil hø
rende Grund til et andet nyttigt Brug for Staten, saa er
det Vores Vilje, at Vores Admiralitets og Commissariats
Collegium lader samme, med hvad Grund dertil maatte