229 / 557
skaffet Tranlamper saavel paa forreste som bageste
Trappe til Feltmarskal Stenbocks Fængselsværelser; den
2. Oktober 1726 skal der udover det ordinære Kvantum
godtgøres lORdl. til Lys1), og den 18. November 1729 til
deles der Officersvagtstuen i Kastellets Hovedvagt, der ind
til 1. Juli 1856 fandtes i de to Portbygninger ved Norges-
porten, 2 Lys pr. Nat, medens de Gemene maatte nøjes
med 1 Maal Tran; det første gjaldt dog kun for Vinter-
maanederne; først fra den 20. Maj 1809 blev der i Som-
mermaanederne tilstaaet et Lys pr. Nat2).
Da det for Sammenligningens Skyld vil kunne have
sin Interesse ogsaa at høre lidt om de tilsvarende Forhold
i Hovedstaden, skal her i stærkt sammentrængt Form
gives en Fremstilling af disse.
I op imod 700 Aar havde Byen om Nætterne henligget
i et uigennemtrængeligt Mørke, der kun blev brudt ved
det svage Skin fra de smaa Haand-Horn-Lygter, hvor
med enlige og sene vejfarende søgte at finde Vej gennem
Moradset i de snevre Gader; først i 1679 blev der udar
bejdet en Plan for en Belysning af Byen — selvfølgelig
med Tranlygter; Aaret efter blev der paa enkelte Stræk
ninger afholdt en Prøvebelysning, og endelig den 25.
Juni 1681 forelaa den første Forordning om Gadebelys
ning og om de fornødne Vægtere til at passe den. I 1683
blev der fastsat en Straf af 3 Aar i Jern paa Bremerholm
for Beskadigelse af Lygterne; Aar 1700 er Antallet af
Lygter c. 1300, og saa forholdsvis sent som i 1771 for
synedes de med engelsk Glas i Stedet for Hornruder3).
Gik det saaledes smaat nok med selve Byen, var det
langt værre med Kastellet, der først i Vinteren 175fr—57
Kastellets Kommandantskabsarkiv i Hærens Arkiv. (NB. hvor
der intet andet er anført i det følgende, er dette altid Kilden). Kgl.
Resolutibner og Kollegiebreve.
2) Kgl. Res. og Kollbr.
3) Køb.s Gasværker 1857—1932, S. 186.
Belysningsforholdene i Kastellet Frederikshavn indtil
1914
2 1 7