436 / 557
424
Bengt Hildebrand og Victor Hermansen
kabinet) Ole Devegge (1772 —1847), af Fødsel Nordmand, var Ramus’
Medhjælper ogsaa ved det paatænkte store Værk over »Danske Møn
ter«, der standsedes efter Ramus’ Død og først i 1867 blev udsendt
i sin ikke fuldendte Skikkelse (med Forord af L. Muller og C. F.
Herbst) til de større Museer og Biblioteker. — Christian Ramus
(1765—1832) var Direktør for det kgl. Mønt- og Medaillekabinet. Om
Ramus se f. Ex. Albert Leth, Et Par Ord om Herlovianeren Christian
Ramus (Indbydelsesskrift til Afgangs- og Aarsprøverne ved Herlufs-
holms lærde Skole 1867, tr. Nestved 1869, S. 93— 108; indeholder
Bidrag af Thomsen); Breve fra Numismatikeren Christian Ramus paa
hans Udenlandsrejse 1789— 1793, meddelte ved G. L. Wad i Museum
1896, S. 141— 193; Rom og Danmark gennem Tiderne, I (1935), S. 303,
305 f..
33) Om disse saakaldte Blodsklippinger se Clir. J. Thomsen: O. De-
vegge’s Mynt- og Medaille-Samling, Bd. II, 1867, S. 323, Nr. 5680—5681.
34) Om Carls (Carl IX) Hertugmønt se Thomsens i Note 33 nævnte
Katalog S. 329, Nr. 5751, om Mønt fra 1601—02 ibid., S. 328, Nr.
5743—5749, om Gustaf II Adolfs ibid., S. 331, Nr. 5774 ff., og om
Dronning Christinas ibid., S. 339 f.
35) Om Svend Tveskægs Mønt se Thomsens nævnte Katalog, Bd. I
(1851), S. 200, Nr. 31, og P. Hauberg, Myntforhold og Udmyntninger i
Danmark indtil 1146 (i Det kgl. Danske Videnskabers Selskabs
Skrifter, 6. R., hist. og filos. Afd., V. 1., 1900), S. 190.
36) Hauberg, anf. Arb., S. 192, Nr. 17. Om denne Mønt se videre
Curt Weibull, Sverige och dess nordiska grannmakter under den tidi-
gare medeltiden (1921), S. 155 f.
*7) P. Brock: Historiske Efterretninger om Rosenborg. Kbh. 1881 —83.
S8)
Fredrik Magnus Schreil (f. 1802), Docent i nordisk Historie og
Sprogvidenskab ved Lunds Universitet, studerede ogsaa Arkæologi
i København hos Thomsen, men døde dér d. 29. August 1830. Om
ham se Carl Sjostrom, Skånska nationen fore afdelningarnes tid
(1682—1832), tr. 1897, S. 579, Nr. 3037.
39) Det kongelige kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broder
skab. Kbh. 1934. I. S. 311.
40) Islændingen Professor, fra 1829 Gehejmearkivar Finn Magnusen
(1781—1847) — for Efterverden bekendt bl. a. gennem sin uheldige
Fortolkning af »Runamo-Indskriften« i Blekinge — var Thomsens gode
Ven. Professor Johan Gustaf Sandberg (1782— 1854), berømt svensk
Maler. Direktør Bernhard Henrik Crusell(1775—1838), bekendt svensk
Musiker.
41) Sikkert Professor, Dr. Ludvig Jacobsen.
42) S. Sterm: Beskrivelse over Kjøbenhavn. Kbh. 1841. S. 456—80.
43) Den Moltkeske Malerisamling. Kbh. 1931.
44) Frederik Thaarup: Kjøbenhavn og Omegn. 1826. S. 97.