![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0466.jpg)
H. N. Clausen og Kunsten i København
455
Faa Maaneder efter sin Hjemkomst blev H. N. Clausen
udnævnt til L e k t o r i det teologiske Fakultet ved Køben
havns Universitet (1821), hvor det teologiske Studium
hermed tog et nyt Opsving; Aaret efter blev lian extra-
ordinær og 1830 ordinær P r o f e s s o r ; først 1874 tog han
sin Afsked efter en Universitetslærergerning i over 50
Aar. Side om Side hermed røgtede han en meget om
fattende og højst forskelligartet Virksomhed, deriblandt
til Fremme af adskillige, særdeles værdifulde Kunst-
Foretagender. Ogsaa dette naaede den altid meget optagne
og meget flittige, hurtigt arbejdende, men aldrig fortravlede
Clausen, der kunde overkomme næsten det utrolige, fordi
han forstod at økonomisere med sin T id 1). Og takket
være sine Lære- og Vandreaar var han, hvad Kirke
historikeren Fr. Nielsen med Rette bemærker, som faa
Lægmænd herhjemme skikket til at være Raadgiver, naar
der skulde løses kunstneriske Opgaver2).
Clausens Stilling som Universitetslærer bragte ham
allerede fra 30’ernes Midte i nærmere Forbindelse med
Kunsten og Kunstnerverdenen; en stærk, naturlig Til
bøjelighed fandt derved en Tilfredsstillelse, hvorpaa han
satte stor Pris, som han siger3). Hans Navn er her først
og fremmest knyttet til den nuværende U n i v e r s i t e t s
b y g n i n g . — Under Englændernes Bombardement paa
København 2.—4. Sept. 1807 blev Universitetsbygningen
fuldstændig ødelagt og Kommunitets-' og Konsistoriebvg-
ningen meget ilde tilredt. De to sidstnævnte Bygninger
blev dog strax istandsat, saa at de allerede inden Vin
teren 1807—08 kunde tages i Brug igen4). Ikke mindst
*) ib. 106, 159, 556, 505 flg. (NB. 508—509).
2) Bricka 3, 613.
3) Opt. 191.
4) L. Engelstoft & E. C. Werlauff: Udsigt over Kjbhvns Universitets-
Bygnings Historie, fra Universitetets Stiftelse indtil 1836. Indbydelses-
Skrift. Kbh. (1836) 75 flg. — Univ.-Bygn.’s Historie 1807—36 er for
fattet af L. Engelstoft (jvf. Forerindring).