111 / 403
fyaDn gaaer Sagen tilfobg, alle age i kareter.
2
J
2
an fan foærge
paa, at gobOærf (^obagra) fjar I;cr opflaaet fin SBolig. Slarfagerne
tit at golf nøbig gif tilfobg, oare forffjeEige. gor bet gørfte ben
omtalte £>igen efter at nære fornem, bernceft ^læbebragten. SCit
©fo og f)t)ibe ©øiffelftrømper, tit gloielg* og ©ilfebragter, tit
Æjøbenljaonffe SamfunbSforfjolb paa £>o[6erg3 £ib .
99
friferet og pubret tøaar eller Spartyf, og til ^jattcn, fom man næften
ligcfaa tibt bar unber Armen fom paa §ooebet, pagfebe oort SMima
paa ben £ib iffe mere enb nu, og ©aberneg unæOnetige ©mubftg*
l)eb*) og ben tyberft flette ^Brolægning enbnu minbre. SDenne SBro*
lægning beftob beri, at ber mibt i ©aben oar anbragt en Sftæffe
ftore ©tene meb galb til begge ©iber, faa at bigfe ©tene bleDe be
cnefte nogenlunbe rene ©teber i ©aberne.
Dgfaa ©amerneg ©ragt oar næften uforenlig meb at gaa til-
fobg. ©e ftore giffebengffjørter, om Ijøig SSibbe neppe krinolines
tiben gioer nogen Sbe, be fjøifjælebe ©fo, be firtige ©oiffelftrømper
*) S „Sarfelftuen" flager ©Ife Saoib ©folemefterå om* at ©aben§ Urenfjeb
er faa ftor, at „ben iffe fan fortceHecS, afmateå og f>cffrixic3," og i „lHt;3fe3
»on Qtfjafa" foarer trojanerne Lilian, ba §an fpørger om ©aberneå
Seffaffenljeb, at i Qitni SKaaneb er be upaaflagelige, men IReften af Slaret
fan man nceppe gaa uben at brufne i <3nao§.
7*