174 / 403
162
©e ligge paa Sanbet.
og meb @t ubBrøb Dt Begge paa cn ©ang: „@r bet tffe — er bet
iffe?" — „So ganffe rigtig, bet er" — og faa Oifte bet fig, at oi
to graafyaarebe Sftcenb Oare gamle befjenbte, ber iffe fyaobe fet
fyinanben i mange Slar. ©t §aanbtrt)f, og UngbomSOenffabet feircbe
en ffjøn ©jenopftanbetfe.
92u gif bet Iø
8
meb ©pørgåmaal.
^panfeit — jeg falber fyam faalebeå iftebetfor fyan§ rette 9?aDn,
tfyi man bør Ocere biSfret — gaO mig en fort ©ftlbring af fine
SiDgfata. £>au er ©roSferer, fyar fyaot flere gobe 2lar, men af! bet
Oar gaaet fyam font i $arao§ ©røm: be ftjo magre ®øer fyaobe
opftugt be ft)t> febe, og nu Oar bet fnap nof, at fyan meb fin ftore
gamilie funbe fomme ub af bet. ©et oar en tøiftorie, ber i Dore
©age iffe fyører tit ©jætbenfyeberne. føanfeng Stnfigt' bar ogfaa
Præg af hummer og gjeitnemoaagebe fætter, ffjønbt bet lob tit, at
©fynet af mig fyaobe opmuntret fyam.
$eg fpurgte fyam, om fyan, tigefom jeg, fyaobe Droget at
ubrette fyett ab ©tranbfanten, efterfom fyan tog ub nteb SBanen.
„Sa paa en Dig SJtøabe fyar jeg 9?oget at ubrette. Seg ffat
fpife tit Sftibbag."
„@r ©u bebt ub?"
„9?ei — fyog min familie — oi tigge paa Sanbet — i
Saarbæf."
„Sigge $
Sanbet — og bet atterebe nu?" ubbrøb jeg
oOerraffet.
„Sa, bet maa ©u nof fpørge," fagbe fyan, ibet fyan forføgte
at unbertrfyffe et tet ©uf. „@er ©u, Singen er ben. S ben
fibfte ©neg Star fyaDe Di attib ligget paa Sanbet, bet Dar førft,
oprigtig talt, fun en SKobefag for min gamilie, fenere bteD bet cn
9'iøboenbigfyeb, ba to af mine ©øtre tibe af Stegfot og trænge til
friff Suft og til at babe fig. $or mig felo Dar ber iffe ©tort Dunbet
i Sletning af Øiefreation, tfyi mit SanbtiD inbffrænfebe fig, meb Unb=
tagelfe af ©ønbagen, i heglen fun til fra Sti. 9 Slften tit ben næfte
Sporgen $t. 7. (5n bettjbelig forøget Ubgift Dar bet jo attib baabe
i Seie, t ©eforbring, og fyoab ber eUerg- fulgte meb. 9Q?en bet lagbe
jeg iffe faa ftor $ægt paa, faalænge ©agertte gif gobt, og mine