152 / 251
det norske Hus, Kvinderegensen, ja saamænd ogsaa Beboelseshusene, efter-
haanden som vi nærmer os Ravelinen ved Amagerport, føjer sig fint ind i
Billedet. Og hvis vi, naar vi kommer til Skydeskolen, gaar op paa selve Vol
den og ser ind over Christianshavn, møder Blikket ogsaa noget smukt: I For
grunden gamle Huse, et Glimt af de gamle Kanaler, og i Baggrunden Bur
meister & Wains store, glasklædte Værksteder og Maskinhal. Ja minsandten,
det vilde være helt forkert at tale om Christianshavn uden at nævne Burmei
ster & Wain, dette Monument for dansk Arbejde, dansk Handelsdygtighed,
dansk Fremdrift.
Vi gaar videre langs Volden og naar Ravelinen. Sporvognene svinger ud
fra Torvegades Munding og ad den s-formede Vej over til Amagerbrogade.
Midtvejs, paa venstre Side, med Udsigt ned mod Kaninøen, har der i nogle
Aar ligget en lille Sommerbeværtning af samme Slags som „Familiehaverne“
ude i Pilealléen, smaaborgerlig og hyggelig, en Oase at naa efter en hed
Sommerdags Ørken. Her kommer ingen Turister, jeg tror ikke nogen af
de brave Tjenere derude kan tale udenlandsk, men saadanne Steder har
jeg for min Part altid været himmelhenrykt ved at finde, naar jeg har været
ude i det Fremmede, og jeg husker deres Stemning med større Glæde end
mange trestjernede Seværdigheder. Vi gaar derind og faar vores
01
eller
Kaffe og ser de sidste Solstraaler spille ned over alt det uberørte grønne ovre
paa Kaninøen, som heldigvis endnu ikke er blevet aabnet for Trafik. Hvad
skulde Trafik ogsaa dér? Og vi ser over til „Lille Mølle“ paa Volden, som er
Bolig for en Maler, altid en berømt og undertiden ogsaa en virkelig stor
Maler. For Tiden er det Oscar Mathiesen.
Jeg er saa gammel, at jeg kan huske den Tid, hvor det egentlige Bybillede
forsvandt ved Amagerport og først samledes igen et Stykke ude, omtrent dér,
hvor Amager Boulevard nu løber sammen med Amagerbrogade. Det mellem-
gr
liggende Stykke var en forvirrende Blanding af alt muligt. Strax tilvenstre
laa „Vennelyst“ , en meget folkelig Beværtning og Syngepigepavillon, siden
omdøbt til „White Star“ , hvilket naturligvis hurtigt blev til „Hvide Stær“ .
Fulgte man Kløvermarksvejen tilvenstre, kom man forbi „Folkets Hus“ , en
Samling grimme Skure som forlængst er revet ned og erstattet af et stateligt
120