Previous Page  62 / 251 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 62 / 251 Next Page
Page Background

nuværende (dér, hvor der nu er en bred aaben Plads); i 1873 -74

kunde

man

se de to Teatre ligge Side om Side. Gamle Billeder viser, at Eigtveds Teater

arkitektonisk var langt, langt fornemmere end det nuværende.

Om Stærekassen —Naboen, der er vokset sammen med Det kgl. —er det

blevet moderne at sige venlige Ord. Det skyldes, at Bygningen paa ingen

Maade er saa hæslig, som den blev beskyldt for, lige da den var færdig —ja,

før den blev paabegyndt. Vi er med andre Ord inde i en af de Reaktioner,

der er saa karakteristiske for Bedømmelsen af al Kunst. Og sandt at sige: det

Taarn, der vilde „skamskænde Byen“ , det virker i Dag, i sin kubiske Enkelhed,

saa smukt som var det en Klods fra et Barns Byggeæske. Og den hvælvede

Gennemkørsel under Taamet har skabt en morsom Kukkassedekoration: en

lang, lige Gade med en Damper for Enden. Teatrets Indmad er af blandet

Bonitet

men lad os være overfladiske og holde os til Facaden!

Den lille Kafé dér paa Hjørnet, er Brønnum. Den er ligesom å Porta, jeg

senere kommer til, en af de Schweizer-Kaféer, der lige siden Heiberg-Tiden

har oplevet adskillige Generationer af Skønaander. Oplevelsen har dog ikke

været fri for Lakuner. Der er Mode i Kaféer —som i alt andet. Og Brønnum

har ikke blot oplevet, at

Kunstarterne

afløste hinanden - idet Gæsterne

skiftevis er kommet fra Det kgl., Radioen og Charlottenborg - Brønnum har

ogsaa set A

unstnerne

forsvinde og deres Plads ved Marmorbordet blive over­

taget af Forretningsfolk og la jeunesse dorée.

Brønnums Nabo er et Palæ, Arkitekten C. F. Harsdorff har bygget til sig

selv. En fornem Bygning af en af Danmarks fornemste Arkitekter. 1780. Og

Klassicisme. Kære Ledsager, kender du ikke Harsdorff, saa bør du i det

mindste vide, at det er ham, der er Mester for Kolonnaden ved Amalienborg.

Næste Bygning er Charlottenborg. En stor, tung Barok-Kolos - i en dyb­

rød Farve, der virker noget umunter. Den mørke, kølige Porthvælving og de

to Risalitter paa Fløjene giver Bygningen en Aura af noget lukket og truende

. . . noget fæstningsagtigt. Men bevares! - det er en ædel Bygning, en Pryd

for Torvet, et arkitektonisk Mesterværk . . . m. m. m. Arkitekten er ukendt,

men antagelig Hollænder; Bygherren var Frederik IIFs Søn Ulrik Frederik

Gyldenløve (ham fra „Marie Grubbe“ ! ) ; og Navnet er efter Enkedronning

46