111 / 211
105
Han stillede store Fordringer til sine underordnede saavel i den dag
lige T jeneste som under Ø velserne, men han sparede heller aldrig sig selv.
Hans robuste Sundhed kendte ikke til T ræ thed eller til at gaa paa Akkord
med Udførelsen af den O pgave, der var betroet ham. I lang Tid ledede
han Fodeksercitsen ved Skolen, og det var en ublandet Fornøjelse at se,
med hvilket Liv disse Ø velser udførtes under hans udmæ rkede Kommando.
Hans Optræden over for E leverne i det daglige Liv paa Skolen var altid
kort og myndig, undertiden barsk, men aldrig raa. Han var dog trods sin
myndige Optræden et udpræget Følelsesmenneske, som hyppigere lod Tor
denen buldre, end han lod Lynet ramme.
Skulde en stakkels Synder have Afstraffelse foran Fronten, saa fik han
naturligvis den idømte Portion, men som Regel uden sæ rlig Kraftudfoldelse
fra R.’s Side. En stor Fornøjelse var det ham at aflure E leverne deres
Spilopper og G avtyv estreger; den Sport morede ham , og han udfoldede
her megen Skarpsindighed, Vid og U træ ttelighed. Hans æ ldre og yngre
Kamm erater holdt alle af ham. —
Han døde midt i den V irksomhed, han elskede saa højt, ram t af et
H jerteslag den 31/s 1878 ved Middagstid.
\