12 / 211
6
bringe foranstaaende Silhouet — den eneste Afbildning, der findes af
vor Skoles Stifter. Den er udført, da Generalen var i en Alder af
40—50 Aar; hans Faksimile er taget efter et Brev fra 1822. Efter de
Oplysninger, den paagældende dengang indhentede hos de nærmeste
Slægtninge, var General Beck en kraftig, undersætsig Skikkelse, snarere
under end over Middelhøjde, en ægte Type, ikke alene paa Datidens
militære, men tillige paa en „selfmade man“ — kort, klar og bestemt i
al sin Færd, karrig paa Ord, men rig paa Handling.
Den
7 7
1822 fejrede Generalen sit 50-aarige Officersjubilæum, og
alle, fra Monarken til den yngste Løjtnant, kappedes om at vise
Hædersgubben den Paaskønnelse, Højagtelse og Taknemmelighed,
hvortil han i sit lange, virksomme Liv i saarigt Maal havde gjort sig
fortjent baade af over- og underordnede.
Om selve Jubilæet læses i „Dagen“ Nr. 157i822 : „I Mandags den
1ste Juli var Hr. Generalmajor v. Beck, det Kongelige Artillerie-Corpses
Chef, Dagens Mand for halvtredsindstyve Aars Tieneste, stedse i dette
Corps. Det havde behaget Hans Majestæt Kongen at benaade General
majoren med Commandeur-Korset af Dannebrog.
Festen var foran
staltet af Artilleriecorpset; nogle Herrer som havde staaet i Corpset,
men nu vare i andre Stillinger, og de civile Embedsmænd ved Corpset
vare Deltagere, og den holstenske Artilleriebrigade havde ogsaa com-
mitteret de Herrer Capitain v. Gerstenberg og Premierlieutenant v.
Suckow til paa sammes Vegne at lykønskeHr.
Generalmajoren. Et
sexpundigt Batterie paraderede ved Indgangen paa Skydebanen, og
saluterede ved Skaalerne.
Indbudne til Festen vare Hans Høihed
Prinds Ferdinand, Hans Durchlauchtighed Prinds Wilhelm af Hessen-
Cassel, Hans Durchlauchtighed Prinds Ludvig af Hessen-Philipsthal,
alle Regimenters og Corpsers Chefer og Commandeurer, og de Mænd
Generalmajor v. Beck talte blandt sine ældste Venner“. Endvidere ses
samme Sted, at „5 Sange løde til Høitiden; de to for Deres Majestæter
vare af Professor Høegh-Guldberg; de andre tre vare af Artillerie-
Corpsets Officerer“.
Slutningsverset i en af de sidstnævnte Sange er tidligere citeret;
det lød saaledes:
„Sværger, Brødre! da den Eed:
Vi vor Chef vil ære,
Daad og mandig Virksomhed
skal vort Løsen være!
Hæver skummende Pokal!
Ønsket vi frembære:
•Stedse saadan General
Corpsets Formand væ re!“