70 / 211
64
var Fridage, og sidstnævnte Dag sluttedes Festlighederne med Bal fra
Kl. 7— 1.
Fra anden Side blev der samme Aar vist Skolen forskellig Op
mærksomhed. Saaledes indbød Hs. kgl. Højhed Kronprinsen Eleverne
til et Besøg i Cirkus Renz, og efter Indbydelse af Brygger Carl Jacobsen
besaas den franske Kunstudstilling, ligesom Eleverne aflagde samlet
Besøg paa den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling. Skolen
udstillede i øvrigt Elevernes Tegninger det sidstnævnte Sted.
Medens saaledes 1888 synes at have været ret bevæget, henløb
1889
det efterfølgende Aar forholdsvis roligt og stille. En værdifuld og paa-
skønnelsesværdig Foranstaltning blev dog gennemført, idet det lykkedes
Skolen at opnaa den Begunstigelse for Eleverne, at de i Sommerferien
havde fri Rejse frem og tilbage paa III Klasse paa Statsbanerne med
tilhørende Færger og Dampskibe. Hvad dette vilde sige for dem, der
havde langt til Hjemstavnen, behøver ikke nærmere at forklares. Dette
Gode blev aldrig frataget Skolen.
1890
I
1890 ser vi, at Direktør Carl Nielsen ved Casino viser Skolen en
lille Opmærksomhed ved at indbyde Eleverne til at se „Gutter om
Bord“, og samme Aar støder vi paa den Bestemmelse, at der paa
Grund af det ringe Antal Vakancer i Artilleriets og Ingeniørkorpsets
faste Underofficersklasser kun maa antages 15 Elever. I de efterføl
gende Aar skete der dog ingen Ændringer fra det normale paa dette
Omraade, men man søgte snarest at faa Rammerne udfyldte.
1891
Med 1891 gaar Skolen ind i sit 75. Aar, og vi staar da den Vs
over for en Begivenhed, som foruden andet gav Anledning til en større
Festlighed paa Skolen. Ingen kan sikkert udtrykke sig bedre om denne
Fests Forløb, end
Magnus Strøm
har gjort det i det af ham i 1891
udgivne Festskrift, i hvilket han omtaler Festen paa følgende Maade:
„Kl. 11 Vs stod Paraden, med Artilleriets Musikcorps paa høire
Fløi, opstillet i den med Dannebrogsflag festligt smykkede Gymnastiksal
paa Frederiksberg Slot. Samtlige fhv.Lærere og Elever vare indbudne
til at overvære Paraden,
og den festklædte, talrige Skare af Officerer,
Underofficerer og Civile, der havde fulgt Opfordringen, og trods Graa-
veiret og de opblødte Veie havde givet Møde, viste tilfulde, at de
svundne Aar med deres mangehaande Omskiftelser i Vilkaar og Stilling
ikke havde formaaet at svække Pietetsfølelsen, eller forringe den Tak-
nemlighedsgjæld, Enhver
følte at han skyldte Skolen. Og den vidnede
tillige om, at de stærke
Baand, der forene Skolen og dens fordums
Elever, hverken kunne brydes eller paavirkes af Tidens graadige Tand,
men at netop Kjærligheden og Venerationen tiltager i Inderlighed og
Styrke efterhaanden som Aarene gaa, Forstanden modnes og Øiet
oplades for de mange betydningsfulde Goder, Skolen har skjænket sine
talrige Fostersønner.