KjøbenhavnsBrandforsikring

Naar Risikoen for Eksp losionsskader h a r holdt sig nogen

lunde uforandre t paa omk ring 10 Mill. Kr. —og saaledes i Vir

keligheden er bleven formindske t —hænger det sammen med,

at man i stigende Grad anvende r Elektricitet i industrielle

Virksomheder. Svingningerne i Risikoen for Bygninger unde r

Opførelse følger Op- og Nedgangen i Byggevirksomheden, me

dens Risikoen paa Huslejeforsikring er bleven jævn t forøget.

Indtil Verdenskrigens P r isomvæ ltn ing er Udviklingen fore-

gaaet ad jævne og tilvante Baner, og Forho ldet mellem Præmie-

og Renteindtægter forblev nogen lunde uforandret. 1 1916/17

var de to Ind tæg tsgruppe r næsten lige store; først fra det føl

gende Aar bev irke r Assurancesummernes Forhøjelse, at P ræ

mieindtægten springer Ren teudby tte t forbi.

I ældre Tider havde Brandforsikringen ude lukkende

anbragt

sin Formue

som Priorite te r i københavnske Ejendomme . Fra

det 19. Aarhundredes sidste Halvdel ha r den i stigende Grad

erhvervet Obliga tioner1). Store Beløb er dog vedblivende ud-

laant mod Pan t i Byens Huse. I den he r behand lede Periode

ha r det aldrig medført Tab. I Løbet af 19092) undersøgte Re

præsentantskabe ts Fo rmand en større Del af Brand fo rs ik rin

gens Prioritetslaan og henledede Direktionens Opmærksomhed

paa enkelte Anbringelser, som efter hans Skøn rumm ede Mu

ligheder for, at Selskabet eventuelt kunde komme til at lade

sig Pan terne udlægge. Resultatet blev en Beslutning om ved

fremtidige Ejerskifter at und lade Fornyelse af Laanene; kun

i enkelte Tilfælde vilde man straks søge dem nedbragt. Rente

foden ha r — i Overensstemmelse med Pengemarkede ts a lm in

delige Bevægelse — ligget mellem 4 og 5 °/0. Jævnlig ha r man

dog søgt at skaane tidligere Laantagere og ofte kun ladet

Forhøjelserne ramme ny tilkomne Deb ito re r3).

Staten og Kjøbenhavns Brandforsikring h a r i Aarenes Løb

ydet h inanden adskillig Hjælp og Bistand. I de gode Tider,

i det 18. Aa rhundredes Slutning, gav Selskabet betydelige Til

skud til Bygningen af Krud ttaarne og til Genopførelsen af

Christiansborg Slot. Efter Hovedstadens Brand i 1795 og Bom

bardemen te t i 1807 var det til Gengæld ved Statsmyndighe-

122

ØKONOMISKE FORHOLD