Previous Page  72 / 175 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 72 / 175 Next Page
Page Background

78

VEDTÆGTSBESTEMMELSER

ringssummen . Da man stadig ventede at kunn e opnaa mindst

4

°/o’s

Udbytte af Størsteparten af Fo rmuen , fandt man det

ikke nødvendigt at gøre Forlængelsen gældende for tidligere

tegnede Fo rsik ringssumme r, som allerede var paa Vej til at

opnaa Præmiefrihed.

Et andet Spørgsmaal dukkede op, da forskellige Interessen­

ter ytrede Misfornøjelse med det hele System. Fremfor den

højere tidsbegrænsede Præmie med derpaa følgende P ræm ie ­

frihed, foretrak de en lavere, men stedsevarende Afgift. En

øjeblikkelig m ind re Besparelse, fandt de, var at foretrække

for den større, som rimeligvis først kom deres Efterfølgere

til Gode. Direktionens Medlemmer var overbevist om, at det

store Flertal af Husejerne foretrak den gældende Ordning,

men tillagde dog Kravet

0 111

en Æ nd r ing saa stor Berettigelse,

at de besluttede at imødekomme det. F ra 18921) ha r nye In ­

teressenter kunne t træffe Valget mellem en ophørende 1 p. m.

Præmie og en stedsevarende

3/4

p. m. Med 3 Maaneders Varsel

staar det til enhver Tid en Husejer frit at forlange Præmien

forandre t fra ophørende til vedvarende eller omvendt. Ønsker

paa den anden Side Interessenter unde r eet at afvikle deres

E jendommes samlede Præmieforpligtelser, kan de —fra 19072)

— indbetale en Kapital saa stor som Værdien af de fremtidig

skyldige Præmier, beregnet med 1

3/4

°/0’s halvaarlige Bente.

I 1917 besluttede man en delvis Præmienedsæ tte lse3). Da

en Fo rand r ing i den tidsbegrænsede Afgift vilde forrykke hele

Systemet, Henlæggelserne til de forskellige Fonds etc., blev

alene den vedvarende ord inære Præmie — som var lidt højere

end Grundpræmien , der svares af almindelige københavnske

Beboelsesbygninger —nedsa t med

V20

P-

dl

til 7»o P. m.

Fo r Forsikringen af Maskiner og faste Genstande var der

ved Vedtægten af 1885 bleven fastsat en særlig

Inventariepræ-

mie.

Ifølge Klassifikationstariffen af 1886 udgjorde den 2 p. m.

i Bygningerne, som ikke svarede Tillægspræmie. Erfaringen

viste i Tidens Løb, at denne Afgift var for hø j4). Navnlig for

Ejendomme , som ude lukkende tjente til Beboelse, vilde In te r­

essenterne andetsteds kunne opnaa gunstigere Vilkaar. Fra