94 / 175
1 0 0
GENFORSIKRINGEN
Brandforsikring i 1883 optaget foreløbige Fo rhand linge r raed
Ivøbstædernes og Landbygn ingernes Brandforsikringer for at
prøve Muligheden for en Overenskomst, hvorved Bisikoen
kunde blive spredt over et større Te rritorium. Medens først
nævnte Selskab ikke viste Tilbøjelighed for en fælles Ord
ning , mødte Forslaget noget større Sympati i Landbygn in
g e rn e s1).
Under de forberedende mundtlige Drøftelser udkastede
dennes Direktør G. F. Tvermoes den meget radikale Tanke, at
Kjøbenhavns Brandforsikring med en Del af dens Reserve-
kapital skulde ind træde som Pa rt i Landbygn inge rnes B rand
forsikring eller —som Prof. Westergaard formulerede det — at
de to Fo ren inge r vel skulde vedblive at bestaa som selvstæn
dige Instituter, men Landbygn ingernes Brandforsikring mod
en Sum én Gang for alle, f. Eks. 1 Mill. Kr., og Andel i den
aarlige Præmie, overtage Ersta tningsbetalingen for samtlige
Brandskader i København. Efterhaanden kom Fo rhand lingerne
dog kun til at dreje sig om den gensidige Overtagelse af en
omfattende Genforsikring. Ret hurtigt viste det sig, at Fælles
skabet i hvert Fald ikke vilde komme til at omfatte de egent
lige Landbygninger. Landbointeressenterne —erklærede Direk
tør Tvermoes — vilde neppe kunne indse Fordelene ved at
reassurere deres Ejendomme . Derefter tænkte man sig først
fra »Landbygningernes« Side at udskille som en særlig Gruppe
samtlige E jendomme i Forstæderne og paa Frederiksberg , med
samlede Fo rs ik r ingssumme r paa henholdsvis 148,3 og 48,6
Mill. Kr., samt Fab rikke rne rund t om i Landet. Da der i de
førstnævnte Bydele fandtes Fab rikke r til en Værdi paa noget
over 30 Mill. Kr., ude i Landet paa omk ring 20, blev denne
Del af Risikoen lidt større end Københavns —ca. 40 Mill. Kr.
Til Gengæld var den almindelige Rygningsforsikring — uden
for Voldlinjen ca. 197 Mill. Kr., i Kjøbenhavns Brandforsikring
226 Mill. Kr. —noget større i det københavnske Selskab. Efter
haanden opgav man 4'anken om at medinddrage Bygninger
udenfor Forstæderne og Frederiksberg og arbejdede sig efter
haanden nærmere paa Grundlag af et Forslag, efter hvilket