238 / 461
B r o w n var nu for en stor Bel optaget af literæ re Sysler, hvorom
hans store og m an g e arte d e Bibliotek vidnede; han har sikk ert
daglig ved sin T jener J o h a n D y s s e i s Arm div ertere t sig med
Spadsereture i M a g l e g a a r d s smukke Park, som han selv havde
anlagt, og af hvis Alléer to endnu er bevarede. H jemkomm et
h ar han k u n n e t tag e fa t p a a sine kæ re Bøger, af hvilke han
igennem Aarene havde h e n te t sig saa m ange teo retiske K u n d
skaber. Han h a r sik k e rt ogsaa en Gang imellem faae t fa t p aa en
af de syv Kasser, hvori hans B revskaber og 27 Regnskabsbøger
fra 1756 -86 var n edp ak ket, og er med Bogen i H a an d falden i
T an k e r og h ar u n d re t sig over Verdens Omskiftelser, n a ar han
tæ n k te p aa sit eget Liv fra den Tid, h an som Dreng søgte „The
gramm ar school“, p a a sit b ra tte Opbrud fra sit Fæ dreland og paa
det Hjem, h an havde fundet i D anm ark, og p aa den Tid, da han
holdt alle Tøjlerne i sin Haand, og hvor ikke alene hans egen
Af „ S t o r k ø b m æ n d e n e “ nævner vi fremdeles:
E r i c h E r i c h s e n 1752— 1837, H andelsmand, er født 1752 i
Odense, kom tidlig til København og tog vistnok Tjeneste i et
af de davæ rende kgl. Handelskompagnier. 1782 blev h an Agent,
1786 tog h a n Borgerskab som Grosserer og in d tra a d te kort efter
som D eltager i Handelshuset C. F. Blachs E nke & Co. Hans selv
stændige m erkan tile Virksomhed var im idlertid allerede begyndt
i Slutningen a f 7 0 ’erne. Da h an baad e syntes at have h a ft megen
Købmandsdygtighed og besad Midler nok til at u d n y tte Datidens
usædvanlige gunstige K o n jun k tu rer for dansk Mellemhandel og
F r a g tf a r t paa oversøiske P ladser — i 1798 var E. Reder for 6
Ostindiefarere og 1 V estindiefarer —, blev h a n efte rh aa n d en en
m eget formuende og anset Mand, der ben y tte d es til en Række
vigtige offentlige Hverv. 1783—92 sad h an i Direktionen for
Asiatisk Kompagni, 1786—92 var h an en af Bankkommissærerne
Vejen, ad h v ilk en den kon gelige E k vipage kører, er „Ø sterfarim agsvej'1 m ed sit U dspring fra Ø sterbrogade (L ille T riangel).
M idtervejen er Ø sterbrogade, og Vejen, som drejer tilhøjre, er K astelsvejen , paa h v is ene H jørne ses den tid ligere om talte „H elts Cafe“, og paa det m odsatte det
ligeled es tidligero om talte „hvide H u s“. K arak teristisk for dette gode B iiled e er den K larhed, hvorm ed de sm aa H use til højre frem træ der. M idt i B illed et ses en
a f de berøm te gam le „K apervogne“ ogsaa kald et „K affem øller“. M aleriet, hvorefter B illed et er reproduceret, tilhøTer Grosserer A d o lf Z inn. B illed et er
f r a
1860
erne.
Skæbne, men ogsaa de m ange Menneskers, der var i hans Brød, I
la a ham stæ rk t paa Sinde.
Havde han ku n n e t se frem i Tiden, vilde h an have u n d re t sig
endnu mere over Slægtens Bølgegang, og dette vilde have dæmpet
hans Sorg over hans ulykkelige ældste Søn W illiam , til hvis F rem
tid h an havde sat saa store Forhaabninger, og som h an m istede
1788, lige e fter at a lt var s ty rte t sammen for dem, inden Sønnen
endnu havde n a a e t sit 30. Aar.
Den 16. Ja n u a r 1803 døde Brown p a a M a g l e g a a r d i sit 80. Aar.
Livet v ar ebbet langsom t ud, og den 24. J a n u a r blev han bisat
i Applebys Kapel i Fred eriks ty sk e Kirke.
J o h n B r o w n s Descendenter findes i mange af de danske Adels
slægter, saasom:
G j e d d e , H o l c k - W i n t e r f e l d t , von B e r n e r , R e v e n t l o w ,
K r a g - J u e l - V i n d - F r i i s , A h l e f e l d t - L a u r v i g e n , W e d e l l -
W e d e l l s b o r g , S c h u l i n , D a n n e m a n d , D i i r i n g R o s e n k r a n t z ,
B i l l e B r a h e , R o s e n ø r n - L e h n , D a n n e s k j o l d - S a m s ø e , S c h i l -
d e n - H o l s t e n , N æ g i e r .
D isse O plysninger om J o h n B r o w n er uddragne af „Slæ gten Brow ns H i
storie“ ; et Pragtvæ rk udarbejdet af T h . H a u c h E a u s b ø ll (1918) paa F oranled
n ing af D irektør P e t e r d e N u l l y B r o w n . Væ rket er tryk t som M anuskript.
i den kgl. oktroierede Bank i København, 1791— 96 var han Di
rek tø r i den dansk-norske Speciesbank, og fra 1791 af var han
ogsaa b lan d t Grosserersocietetets Ældste. Endelig blev h an 1788
en af Stadens 32 Mænd. — E fter Begivenhederne i 1807 synes
hans Forretning er at være gaaede s tæ rk t tilbage i Lighed med
de fleste store Huses den Gang. I sin gode Periode lod han op
føre flere P rag tb y g n in g e r i Staden og dens Omegn, — bekendtest
af dem alle er „Erichsens P a lais“ p a a Kongens Nytorv, nu Han
delsbankens Ejendom, der ved Bygmesterens C. F. Harsdorffs Død
1799 endnu ikke var færdigt. F ra Regeringens Side blev han
h æ d ret p aa forskellig Vis, bl. a. ved Udnævnelse først til Etats-
ra ad (1812), dernæst til Ko nferensraad (1831). Nogle Aar efter —
7. Ja n u a r 1837 — døde h a n i sit 85. Aar.
Han var ligeledes som om talt i det foregaaende en af „Strand
vejens“ store Ejendomsbesiddere. Han ejede fra 1783 —1837 „Helle-
ru p g a a rd “, hvor han 1802 opførte den nye elegante Hovedbygning,
som fremdeles er bevaret.
P e t e r A p p l e b y , R ebslager og Skibsbygger, in d k ald t fra Eng
land 1737 som Mester-R ebslager paa Holmen, udfoldede en
m e g e t
230