278-279 / 461
fessorgaard i Studiestræde, som var tild elt Ø r s te d i 1824 til Be
boelse, og som han ogsaa frem tidig skulde beholde. Her foretoges
nu de nødvendige Byggeforetagender, id et der i St. Pederstræde
indrettedes Læsesal, fysisk Instrum entsam ling, kemisk Laborato
rium m. m. og i Studiestræde Tegnestuer og et lille Auditorium.
E fter at der var fastsat e t foreløbigt Reglement og Ø r s te d var
udnævnt til D irektør sam t Lærerne, deriblandt de ovennævnte
Mænd, var udnævnte, foregik Indvielsen 5/n 1829. Foreløbig toges
der kun smaat fat; der manglede Midler og der manglede især
Lærere i de ren t tekniske Fag; Undervisningen begyndte med 12
rendes Tal var i stadig Stigen, saa meget mere som mange andre
end de egentlige Polyteknikere søgte Skolen; saaledes blev den
1888 oprettede Eksamen for Møllebyggere henlagt til Anstalten,
og samme Aar kom In stitu te t for M etalarbejdere ind under det,
hvilket vedblev til 1859; 1849 til 1858, in d til Landbohøjskolen
oprettedes, gaves der Undervisning for landbrugs- og forststude-
rende. 1865—78 var der Undervisning og Prøve for A rkitekter;
ogsaa pharm aceutiske studerende søgte den en Tid. Pladsen i de
gamle Bygninger slog derfor ikke til, skønt den gentagne Gange
var bleven stæ rkt udvidet; 1834 havde man lejet Kælder og Stue
gade (A rkitekt Gnudtzmann), paa et af Botanisk Have afstaaet
Areal. (Se B illedet Side 237).
Ved Siden af Polyteknisk Læ reanstalt, begramset af Øster-
farimagsgade, Gothersgade og Østervoldgade ligger Universitetets
botaniske Have. hvis Oprindelse og tidligere H istorie vi indgaa-
ende har om talt i II. Aarg. Side 277—81, hvorfor vi her indskræn
ker os til at om tale Havens Flytning fra Nyhavn ved Charlotten-
borg til sin nuværende Plads.
gade en 1875—76 opført Museumsbygning, der bl. a. indeholder
et Auditorium, et Bibliotek, rige Samlinger (navnlig Herbarier)
o. s. v. og endelig findes et 1888—90 opført Botanisk Laboratorium ,
som foruden Arbejdsrum indeholder et Auditorium og Bolig for
D irektør og Professor i Plantefysiologi.
Om trent sam tidig med Anlæggelsen af Botanisk Have opstod
de saakaldte Voldkvarterer. Kommunen overtog 1870 Resten af
Fæ stningsarealerne og vedtog en Plan for Bebyggelsen, som fik
kgl. Stadfæstelse S5/9 1872. Samme Aar fuldførtes Opførelsen af
den første Bygning her, Kommuneskolen i Nansensgade, Gothers-
F o t. „Før og N u “ yed E lfelt.
U dsigt fra P arkhotellet,
Hjørnet
ade og St. Pederstræ de. Aar 1919.
F ra venstre ses først R evisions- og F o rv a ltn in g s-In stitu ttets B ygn ing, H j. af V estre B onlevard og H am m crichsgade, derefter ardbanen og bagved denne N ordbanegaarden. T eknologisk In stitu t ses derefter (H.j. af H agem annsgade og Jarm ersgade), og paa det
andet H jørne af Jarm ersgade ses Ø stifternes K reditforenings nye B ygn ing, som toges i Brug i 1916. M an ser derefter den Del side, som ligger m ellem N ørrefarim agsgade og N ørrevoldgade m ed Ø rstedsparken til h øjre; bag denne ses H usene i N ørrefarim agsgade.
Eksam inander (hvortil der fordredes enten en særegen Forbere
delseseksamen eller den filosofiske Eksamen ved U niversitetet
eller Officerseksamen). Undervisningen var toaarig og ordnet i
to Studieretninger. Mekanik og anvendt N aturvidenskab. Tillige
oprettedes et mekanisk Værksted til Elevernes Uddannelse i
praktisk Haandværk, hvad der dog snart viste sig uforeneligt
med Studiet paa Grund af den ringe Tid, hvorfor denne V irk
somhed 1831 ophørte, medens Væ rkstedet dog bestod indtil 1860,
men kun gav Uddannelse til Haandværkslæ rlinge. Ved Anstalten
viste der sig snart Trang til en 3. Retning, Ing en iø rfag et; alle
rede 1836 gjordes der Forsøg i den Henseende, men det strandede,
og skønt det flere Gange gentoges, lykkedes det først 1857, og
det endda kun ved private Midler, at faa op rettet Kursus for
Ingeniører med Vej-, Bro- og Vandbygning som Hovedfag; 1858
overtog dog S taten ogsaa dette Kursus, som snart blev det mest
besøgte. Im idlertid var ogsaa Studietiden bleven udvidet til 3x/2
Aar (senere til
4
V
2
), nye Undervisningsfag kom til, og de stude-
i Nabohuset i St. Pederstræde, indtil Nabohuset til den modsatte
Side, som allerede var købt 1835, blev nedbrudt og paa Grunden
opført en Tilbygning til Anstalten. Da H. C. Ø rs te d døde 1851
blev 1. og 2. Sal i Studiestrædebygningen inddragne i Anstalten
og endelig blev Lokalerne udvidede 1860 dels ved de omtalte
Værksteders Nedlæggelse, dels ved en paabygget Etage til St.
Pederstræde, og dels ved Købet af 2 Nabosteder, der nedreves og
bebyggedes. Allerede 1873 var der Tale om a t opføre en helt ny
Bygning paa Fæ stningsterrænet, men først 1887 bevilgedes de
fornødne Midler ca. 860,000 Kr. Bygningen opførtes 1887—90
e fter Tegning af J. D. H e r h o ld t og indviedes V
9
1890. Tilgan
gen til A nstalten steg efter den Tid betydeligt, 1894 gaves det
nye Reglement, hvorved hele Undervisningen væsentlig omord-
nedes, og navnlig lagdes Vægten sæ rlig paa de tekniske Fag;
ved kgl. Resolution af 3/a 1903 oprettedes en 4. Retning, Elektro
ingeniørfaget, hvad der sammen med den overordentlige Tilgang
nødvendiggjorde den 1904—06 opførte store Bygning ved Farimags-
Anlæggelsen af den nuværende botaniske Have udførtes Aar
1871—74 paa ca. 17 Tdr. Land af Fæ stningsterrænet lige over for
det en halv Snes Aar tidligere opførte Kommunehospital. Særlig
ivrig for Flytningen, der havde væ ret paa Tale i mange Aar, var
Gartner A. W e ilb a c h , som im idlertid døde i 1868 og saaledes
ikke opnaaede at komme til at medvirke ved Anlæggelsen
af Haven, som udførtes under Ledelse af Landskabsgartner
H. A. F lin d t.
De store Væksthuse, som bestaar af 16 Afdelinger og indtager
en Plads paa ca. 10,000 □ Al. er opført 1872—73 efter Udkast af
Brygger J. C. J a c o b s e n . Komplekset er 300 Fod langt og opført
af Glas og Jern. M idtpartiet er Palmehuset, en Rundbygning,
96 Fod i Gennemsnit og 50 Fod høj, med et omløbende Galleri.
Foran Væksthusene findes et af J. C. Jacobsen skænket Springvand.
Desuden findes i Haven flere Afdelinger til Dyrkning af Fri-
planter, et Hus for varme V andplanter (Akvarium), et Forsøgs-
°g Formeringshus, Gartnerbolig, Portnerbolig sam t ved Gothers
gade og Frederiksborggade forlængedes, og de nye Gader, som
Farimagsgaderne, Vendersgade og Gyldenløvesgade anlagdes.
Vi skrider nu over Kørebanen imellem Nørrebro-Alleerne (Nr. 36)
og befinder os da ved Indgangen til Vesterfarimagsvej (Nr. 35),
som strakte sig herfra til GI. Kongevej ved Trommesalen (Nr. 33).
Vesterfarimagsvej repræsenterede den nuværende Nørrefarim ags
gade sam t dennes Fortsæ ttelse under Navnet Vesterfarimagsgade
forbi Teknologisk In stitu t og udover det nu nedlagte Jernbaneterræn;
Vi finder da straks paa højre Haand Tømmerhandler K e lle r m an
11
seniors store Ejendom med en større statelig Bolig, nær Hjørnet af
Alleen. Ejendommen (se Billedet Side 257), som havde Facade saavel
til Vesterfarimagsvejen som til Stien ved Peblingesøen sam t til
Alleen, strakte sig i en betydelig Længde langs Vesterfarimagsvejen.
Her fandtes et stort Tømmeroplag. — Det var en idyllisk Plet
med en stor Have og Park, og i Slutningen af 1820erne og langt
ind i 1830erne havde mange kendte Fam ilier Sommerophold her,
272
273