339 / 461
„Sundbykoner“ deres S a n d e l m ed H avep rodu kter p a a H ovedstadens
Torve og fra deres S tad er om kring i P ortene.
De æ ldste V eje og Gader, ad h vilke Byens Sam liv havde sin
Gang, og som fø rte baade til M arkerne, Fæ lleden og S tranden,
var Ø resundsvej og Ø stergade (Frankrigsgade). Begge førte de ud
til L andevejen og dannede F orbindelsen m ed Omverdenen.
Mellem B y tofterne dannede sig sn a rt Sideveje til de Huse, der
e fte rh aa n d en byggedes bag G aardene. H usene m ed H aver bag ved
stra k te sig læ n gere og læ ngere ned til de udgjorde et h e lt By
k v a rte r med sm alle bro lag te Gader, eller re tte re Stræ der. De
æ ldste af disse synes a t have væ ret D a g m a r s g a d e (Portugals-
gade) og K raingade ved Siden a f Røde Kro. Senere opstod F r e d e
r i k d e n 7 .s G a d e (Spaniensgade), der ogsaa førte til K roen —
alle Veje førte til K roen. Forskellige Sm aastræ der skød sig ind
im ellem G aardene, som D y v e k e s t r æ d e , I n t e g a d e , R o l ig h e d s
s t r æ d e , d e f m est beboedes af Holmens A rbejdere og H aandvæ r-
som boede h er i 80erne og G a r t n e r g a d e (Bøhmensgade) a n la g t
over en G artn ergrun d, der la a bag G aderæ kkerne.
De gam le G aarde i S undbyøster var G enstand for en Del Om
skiftning , isæ r e fte r Svenskekrigen, og en Del a f dem kom paa
m ere fornemm e Folks Hæ nder. N avne som E xellentz F riderich
von Gabel, M ajor de la Hey, K aptain von Stein, Axel Sehested
ser m an saaledes næ vnt som E jere a f en Gaard, der laa, hvor nu
S altholm svej ligger. Den ken d te G aard „Røde G aard“ p a a Ø re
sundsvej ved Siden af Røde Kro ejedes Aar 1660 af en Brygger
og Borger p aa C hristianshavn, Madtz Brøgger, og h a r i de forløbne
Aar sk ifte t E jer adskillige Gange. En Del af den gam le Bygning
ud mod Øresundsvej stamm er vistnok fra T iden stra k s e fte r Sven
skekrigen. Inde i G aarden lig ger H ovedbygningen, e t Hus p aa to
E tager, og bag denne en 2 Tdr. L and sto r Have m ed en stor Dam
og flere h u n d red aarig e F ru g ttræ er. —
D er opstod e fte rh aa n d en ikke faa L an dsted er i Sundbyøster,
F ot. „Før og N u“ ved E lfelt.
Efter „Syvens“ Nedrivning opførtes paa dens Grund denne pragtfulde Bygning „Hollændergaarden“.
H jørnet af A m agerbrogade og „Iiollæ nderdybet“ (den m odsatte H jørne-Ejendom ses p aa B illedet Side 330 nederst).
kere. F ørst da Ø stergade (Frankrigsgade) i S lutningen af det
18de A arhundrede blev tæ t bebygget, skød der S idegader som
V a l d e m a r s g a d e (N orm andigade) og R y e s g a d e (Murciagade) ud
h e rfra og dannede e t n yt B ykvarter.
Ved L andevejens Om lægning i 1780erne over B yto fterne m ellem
Sundbyerne, kom denne til a t danne en fæ lles H ovedaare for
begge disse Byer. K irkevej og T hingvej forlæ ngedes ud til Vejen
paa hvis Sider, der sn a rt begyndte a t rejse sig Beboelser.
Om kring A ar 1800 opstod e t n y t K v arter øst for Fredens Mølle,
hvor der anlagdes flere nye Veje.
K ø h l e r t s v e j (Holm bladsgade) opkaldt e fte r Linnedvæ ver Caspar
K øhlert, der her havde e t L innedvæ veri.
J a c o b s g a d e (Hessensgade) a n la g t 1830—40 som en Sidevej fra
den y derste Ende a f K øhlertsvej med Boliger for A rbejderne ved
Holmblads og de andre in d u strielle V irksom heder.
F o r t u n a v e j (Fehm erngade), V e n u s v e j og F r i h e d s v e j stam
m er fra om trent samme Tid.
C h r i s t i a n s g a d e (Pomm ernsgade) P e t e r s g a d e (H annovergade)
og G e j s l e r s g a d e anlagdes om kring 1850 p aa e t U rtekræm m er
Gejsler tilh ø ren d e ca. 8—10 Tdr. L and sto rt G rundareal, hvor-
paa opførtes Sm aahuse p a a 2 E tag er med 2 og 3 Væ relsers
L ejligheder.
W o lt e r s g a d e form entlig opk aldt e fte r D istriktslæ ge W olters,
id et m ange københavnske fo rretn ing sd rivende Borgere erhvervede
sig G runde ved a t fo rstræ k ke Bønderne med Penge mod P a rt i
Jorderne. O fte tog de en eller anden G aard i Besiddelse. E t af
de første egen tlige L andsteder var O l i e g r e e n ved den ny anlag te
H ovedlandevej. H e rtil h ø rte ca, 20 Tdr. Land. D et ejedes 1800
a f B irkedomm er C ram er og senere af J. F. Schou. 1805 købtes
d et a f G rosserer Jacob Holm.
Af større in dustrielle V irksom heder og H and elsforetag en der der
grundedes i Sundbyerne, m aa den af davæ rende U rtekræm m er i
Torvegade 21, J a c o b H o lm paa ovennæ vnte L andejendom e ta
blerede F a b rik sd rift nævnes, som en af de største. T il E jendom
m en h ørte en Fæ lledlod paa V estsiden af Vejen — Sydsiden af
B rigadevej — k a ld e t „O lieblad“. H er anlagdes 1805 Oliemøllen
„H olm slyst“, 1808 en L im fabrik og 1810 e t Sæbesyderi for grøn
Sæbe. P a a O liegreens G rund øst for H ovedvejen anlagdes R eber
banen A ar 1811. S am tlige F oretag en der, der beskæ ftigede ca. 30
A rbejdere, trivedes udm æ rket. Ved Siden a f disse V irksom heder
havde Jacob Holm en Sejldugsfabrik, Stivelsefabrik, Skibsvæ rft og
T rankogeri p a a C hristianshavn. H er købte han 1833 Appelbyes
Plads ved L angebrogade, hvor han opførte de k en dte sm aa Huse
(Holms Huse) til B rug for sine A rbejdere.
Jacob Holm køb te i 1840 A siatisk Kompagnis Plads for 80000
Rdlr. og i 1844 tillig e L arsens Plads for 100000 Rdlr. Han var
333