377 / 461
ser. Hvem h usk er ikk e den ken d te „41 B a ta illo n “, med R iskosten
paa S kulderen og Scheibelein i Spidsen under Anførsel af en Op
sy n sb etjen t paa V ejen fra og til L adegaarden og de offentlige
Torve og P ladser, livor A rbejd et med R enholdelsen var la g t i
deres Hæ nder. E t Held, a t N utidens K øbenhavnere er forskaanet
for a t se denne Side af F attigdom m en stille t offentlig til Skue.
L ivet indenfor Sundholm s Mure g aar sin rolige og regelmæ ssige
Gang og kun sjæ ld en t g aar N atu ren over O ptugtelsen. Selv om
der ikke, som d et b e re tte s i en gamm el Vise
0111
L adegaarden a t:
„Man lever derude p aa G aarden
saadan et h e rlig t Liv,
Man spiser derude som G rever
og d rik k er til T idsfordriv,
saa kan A n stalten dog godt væ re b ek en d t a t vise sin Spiseseddel
frem . Som d et frem g aar af den hosstaaende, vil m an se, at det
er en god borgerlig M iddag, ih v ert Fald e fte r dens Udseende a t
dømme, som enhver Husmoder kan væ re b ek en d t a t servere for
F am iliens M edlemm er. Spiseseddelen om fatter et T idsrum af 2
Uger. Vi skal dog nøjes m ed a t angive den for den 1ste Uge:
Søndag: Kødsuppe m ed Kød.
M andag: Sagovæ lling og Hachis.
T irsd ag : Kæ rnemæ lkssuppe og Kød eller
M edisterpølse med K artofler.
O nsdag: B yggrynssuppe og Klipfisk.
T orsdag: V andgrød og R agout.
F red ag : Æ rte r og Flæsk.
L ørdag: Ø llebrød og Boller i Sauce.
D et er dog ikke T v a n g s f a n g e r n e , d. v. s. saadanne Personer,
der ved Dom stolene er idøm t T vangsarbejde for B etleri, Løsgængeri,
O vertræ delse af Fremm edloven, A lphonseri m. m., der nyder godt
af denne Spiseseddel; de fa ar bl. a. stadig den fra den gam le
L adegaard saa bek en d te og a f F angerne ju st ikke ligefrem elskede
„R um ford“ S u p p e ; en Suppe kogt paa Kød og Flæ sk tilsa t Byg
gryn, K artofler, Kaal og Skonragger (d. v. s. h aard e T vebakker
med Kommen) og rig elig t m ed S alt og Peber. Der er dog den
Forskel, a t m edens den p aa den gam le L ad eg aard serveredes 4
Gange om Ugen slipper F angern e p aa Sundholm m ed 2 Gange.
D et er et Held, a t Opfinderen af denne Suppe, den engelske
F y sik er og F ilan tro p B enjam in Thomson, Greve af Rum ford, (f. 1753
d. 1814), hviler i sin Grav, th i det blev ju st ikke lu tte r Lovord
han fra Fangernes Side vilde faa a t høre om sin Suppe.
Ved Indflytningen i 1908 skrev e t B la d : „Sundholm vil sik k e rt
aldrig komme til a t n a a den gam le L ad eg aard i P o p u laritet.
H yggeligheden er forbi, den mørke, kolde F ab rik sadm in istratio n
h ar ta g e t dens P la d s“. A t d e tte ikke har holdt S tik frem g aar af
følgende, som et Blad for nogen Tid siden skrev e fte r e t Besøg
paa A n s ta lte n :
„De fleste forbinder med Sundholm noget d y stert, tris t og uhygge
væ kkende. Hvor er d et dog lan g t fra V irkeligheden. Kom derud
en smuk Somm erdag og m an vil sik k e rt blive behagelig o verrasket
ik k e blo t ved den m ønstervæ rdige Orden, der præ ger hele Anlæget,
m en ogsaa ved den Omhu, der gennem rig Anvendelse af B lom ster
og v elanlagte Sm aahaver, er udfoldet for a t gøre H elh ed sin d try k k et
saa lyst og venligt som m uligt. H ertil bid rag er ogsaa de hvide
Bygninger, der lyser en saa venligt i Møde, og som i deres A r
k ite k tu r ikke h a r noget af den kolde, klamm e, graa Ensform ighed,
der fordum præ gede Fæ ngslers og A rb ejdsanstalters Bygningsstil.
Og sta a saa ved Voldgraven en Somm eraften, n aar de vilde Roser
blom strer paa S k ræ n tern e og A ftenhim len spejler sig i K analens
V and — ingen M aler vilde kunde ønske skønnere Motiv i e t In
teriør, der sn arere henleder T anken p aa en gamm eldags, hyggelig
H erregaardsidyl end p aa en m oderne S torstads F attigg aard.
Men som med A n stalten selv, saaledes med dens Beboere. De
m ange vrange Forestillinger, der ra ad e r om, hvordan der „er paa
Sundholm “, bunder i Uvidenhed. Man m aa se paa de M ennesker
m ed den Kæ rlighed og Interesse, som Ønsket om a t kunne være
noget for dem væ kker, for a t kunne bedømme dem re tfæ rd ig t.“
I A nstaltens Inspektør, C. L ii t z - H o p p e r m a n n , og hans P erso
nale, h a r Sundholm s skiftende Beboere netop de forstaaende og
m edfølende M edm ennesker der skal til, for a t Opholdet indenfor
F ot. „Før og
N u “
ved E lfelt.
S k o len v ed L e r g r a v sv ej, s e t fra Ø resu n d sv ej. A ar 1923.
O pført af K øbenhavns K omm une 1918. (Se T eksten Side 356).
369