432 / 461
Christiansborg Slot.
„Før og N u “, der i d e t m este af e t D ecennium ved en ind-
gaaende, sy stem atisk d e ta ille re t B eskrivelse sa tte sig til Opgave
a t bevare de topografiske M inder om D anm arks H ovedstad gennem
de vekslende T ider, sta a r nu ved sin endelige A fslutn ing netop
p aa d et P u n k t, h v o rfra V æ rk et ved sin S ta rt, den 1. Ja n u a r 1915,
gik ud — nem lig p a a Slotsholm en. Med d e tte P u n k t som et
n a tu rlig t C entrum h a r vi i en stor C irkel bevæ get os om kring
København og befinder os id ag a tte r i d e tte C entrum , — med
velb eraad Hu og af en d obbelt G rund.
Borgen p a a Slotsholm en i den H avnestad, som Bisp Absalon
opbyggede, var jo nem lig d et uanselige m en sp ire k raftig e Frø,
som i A arh und redernes Løb skulde vokse op til d e t stæ rk e Træ,
der blev L andets Hoved, de tre skand inav iske R igers stø rste By.
D e tte S ted to g vi d erfor som d e t selvfølgelige U dgangspunkt for
B eskrivelsen a f København, og a t vi nu paan y sta n d se r netop
her, for a t tag e A fsked m ed vore m ange Læ sere, der tro fa st h a r
fu lg t os p a a den m ere end o tte a a rig e V andring, sker ikke tilfæ l
digt men e fte r en nøje fo ru d lag t P lan.
I A aret 1915, da vi indledede vo rt nu a fslu tte d e Væ rk, var det
„ tred je C hristiansbo rg“ u n d er Opførelse e fte r den sørgelige Ilds-
vaade i O ktober .1884. I m ere end en Snes A ar havde K øben
havnerne m a a tte t døje den T o rt a t have den svæ rtede Ruin af
Kongeborgen daglig for Øje, før Byens vise Fæ dre — Gud bedre
d e t! — en delig tog sig samm en for a t ra ad e Bod p aa denne
n a tio n a le Y nkvæ rdighed.
Men A rb ejdet p a a S lo ttets G enrejsning v ar ved B egyndelsen af
1915 kun i en saa ringe G rad frem sk red et, a t „Før og N u“ nød
vendigvis m a a tte ind skræ nk e sin B eskrivelse a f d et nye, m æ gtige
B ygnings-K om pleks til de n ø d tø rftig ste Ord og til fotografiske
G engivelser af den store Plads, der m ed sine S tillad ser og uhyre
D ynger af M urb rokk er h e n la a i v ild t Kaos, og a f d e t Slot, som
vi engang i F rem tid en kunde v en te a t se lø fte sig ud a f al denne
F o rv irrin g som F ugl Føniks af Asken.
Nu s ta a r d e t tre d je C hristiansborg, ialfald i d e t Y dre, fu ldt-
fæ rd ig t og — lad os sige d et stra k s — som e t B ygningsvæ rk,
der er R igets H ovedstad væ rdigt. U tæ n k e lig t vilde d et n a tu rlig
vis væ re, om ikke e t K æm pearbejde som d e tte og i e t lille Land
som vort, hvor
invidia,
p a a D ansk den gule M isundelse, triv es
's a a ualm indelig frodigt, skulde have u d fo rd ret K ritik k en , baade
b la n d t de fa a Kyndige og de tusinde enfoldige E ftersn ak k ere,
dobbelt i en Tid, som den vi desvæ rre nu m aa gennem leve, hvor
den uved erhæ ftig e M iddelm aadighed i næ sten alle Forhold fører
d et store Ord. Dog — d e t synes virkelig, som om S tridens Bøl
ger om sider er ved a t lægge sig, og som om den offentlige Me
ning er ved a t fa stsla a som en K endsgerning a t d et nu genop
fø rte Slot tje n e r sin B ygherre, T horvald Jørgensen, til Æ re og
vil bevare hans N avn m ed Hæ der til de komm ende Slæ gter.
Ø jeb likket er da nu inde til, a t „Før og N u“ k an give de
m ange supplerende O plysninger om det nye C hristiansborg, hvori
vi 1915, da G enrejsningen var i sin B egyndelse, var forh in d ret.
A f forskellige G runde m ener vi im id lertid, a t d e t vil væ re i
vore Læ seres Interesse, som en In dled nin g til disse O plysninger,
a t se d et nuvæ rende Slot i en Belysning, der i k o rte T ræ k gen
opfrisker E rin d rin g en om Slotsholm ens og de vekslende K onge
borges m inderige H istorie.
P a a Slotsholm en, ved F isk erlejet H afn, re jste Biskop Absalon
— vor Bys uforglemm elige G rundlæ gger — i d et to lv te A arhun-
drede en Borg, om hvis U dseende m an desvæ rre ik ke har nogen
k la r Forestilling, d a in te t B illede af denne B ygning er os e fte r
lad t. Kun om dens B eliggenhed ved vi B esked ved H jæ lp af
„Absalons B rønd“. Bispens Tro paa, a t h er v ar en P lad s m ed
rige M uligheder for Opvæ ksten af en frem tid ig S torstad, vidnede
om genial Forudseenhed. A arhundredernes D anm arkshistorie gen
nem T iderne beviste, m aaske i højere G rad end han selv havde
tu rd e t haabe det, hans K ongstankes Gyldighed.
I d et paafølgende H un d red aar e fte r G rundlæ ggelsen blev Absa
lons Borg in d ta g e t og dens B efæ stning, h v o rfra Kam pen var fø it
med de gridske V ender, som vilde tileg n e sig H erredøm m et over
Ø resundets rige Sildefiskeri, la g t øde. Og e fte r a t den paany
var bleven opført i sin første Skikkelse, ødelagdes den a tte r, ved
M idten af det 13. A arhundrede, af den R iigen’ske F y rste Jari-
m ar. U fo rtrø d en t rejstes den igen og stod saa u a n ta ste t, in d til
Kong V aldem ar A tterd ag i 1361 lod den nedrive og opbyggede
den første Kongeborg, d er dog ikk e blev f a s t Kongeborg, før
C hristoffer a f B ayern i 1443 tog blivende Ophold p aa S lo ttet,
hvorved København ophøjedes til R esidensstad for de dengang
forenede tre nordiske Riger.
F ra d e tte T idspu nkt skriver sig Byens riven de F rem væ kst.
Kongens R esidensstad tra k de tre R igers Adel til sig, Em beds
m and sstan den fik h er sit n a tu rlig e M idtpun kt, H andelsmæ nd og
H aandvæ rk ere kom skarevis til -—• k o rt og godt, D anm arks H o
v edstad v ar sk ab t!
L andets første, faste Kongeborg fik sin h ø jtid elig e Indvielse, da
Kong C hristoffer i 1445 fejred e sit B ryllup med M arkgreven af
B randenburgs D atter, D orothea. Til større F estlig h ed er og m eget
fornemm e R ep ræ sen tatio n er var Kong V aldem ars Slot im idlertid
for lille, og un der de følgende R egenter, C hristian II, F re d e rik I
lige til C hristian IV, der ifølge Holbergs P a a stan d tæ n k te p aa a t
rive d et ned og bygge et h e lt nyt, blev d et b estan d ig ud vid et
og forb edret.
F ørst under F red erik IV ombyggedes S lo tte t i saa sto r en U d
stræ k n in g , a t d et godt kunde kaldes en N edrivning. I A aret
1727 indviede han den nye Bygning, der v a r a lt a n d et end skøn,
og a t den kun stod i fire Aar, in d til C h ristian VI og den p ra g t
elskende Sophie M agdalene var komm en p a a T ronen, syntes en
re tfæ rd ig Skæbne.
Den 24. April 1733 n edlagde C hristian V I G ru ndstenen til det
f ø r s t e C h r i s t i a n s b o r g , d er indviedes den 26. Novem ber 1740,
uden a t d et dog var bygget ganske fæ rdig t, — hvad d e t egentlig
a ld rig blev. Men e t sto lt B ygningsvæ rk v ar det, e t a rk itek to n isk
set p ra g tfu ld t og sto rstile t Slot, der im id lertid , ligesom d et a n d e t
C hristiansborg, i sin K o nstruktion havde en skæ bn esv anger Ska
vank, d er m edførte dets a ltfo r tid lig e Ødelæggelse. F or a t for
hin d re Røgplagen havde m an nem lig a n la g t lang e V arm ekan aler
saa næ r ved B ygningens T ræ væ rk , a t d e tte ved stæ rk e Indfyrin ger
m a a tte g aa i B rand.
Den 26. F eb ru ar 1794, e fte r a t Ilden læ nge havde u lm et ube
m æ rk et i S lo tte ts Indre, slog F lam m erne om E fterm id d ag en plud
selig ud af V induerne i A rveprinsens L ejlighed, der la a mod Syd
ud imod H o fth e atret. Inden den næ ste M orgen v a r d et herlige
Slot en rygende Grushob, og henved en Snes M ennesker havde
tils a t L ivet. At V inden var sydlig reddede — ligesom ved B ran
den hu ndred e A ar senere — de kongelige S tald e og H o fth eatret.
N aar T egningerne til C hristiansborg Slot Nr. 2 først forelaa
fæ rdige i 1808, og n a a r A rb ejd et p aa dets G enopførelse først
paabegyn dtes i 1820, v ar A arsagerne til denne p a afald en d e lange
S tilstan d a f en væ rdigere A rt end de, der fo rh alede Opførelsen
af d e t nuvæ rende C hristiansborg. O ffervillighed og S am dræ gtig
hed skortede d et ik k e paa. Men den sto re B rand i 1795, der
lagde en stor Del a f København i Aske, — K rigen 1801, — Byens
B om bardem ent i 1807, — den herskend e P engekrise og endelig
Norges A dskillelse fra D anm ark og de B egivenheder, denne K a ta
stro fe havde m edført, — — ja, a lt d e tte kun de nok m ed god
G rund optage T an k ern e i anden R e tn in g !
Den 1. Novem ber 1828 indviedes d et a n d e t Christiansborg,
hvis H istorie d et neppe er nødvendigt a t genkalde i Læsernes
E rindring. Kun saa m eg et: V ar C hristian V II’s, S truensees og
C aroline M athildes N avne fortrinsv is k n y tte d e til d e t første, vil
til d et a n d et C hristiansborgs H istorie sæ rlig t F re d e rik V II’s folke
kæ re N avn væ re bun det, og d et v ar rig tig t og fo rtje n t, a t hans
sm ukke R y tte rsta tu e fik den Plads i K øbenhavn, den h ar. Han
var den sidste Konge, der residerede fast p aa Slotsholm en, og
d et Slot, der N a tte n m ellem den 3. og 4. O ktober 1884 nedbræ ndte,
havde væ ret Skuepladsen baade for hans brede, folk elige Glæder
og for alvorlige historiske B egivenheder, ved h vilke den joviale
F olkedrot v ar o p traa d t m ed en M ajestæ ts ophøjede Værdighed,
og d et vilde have væ ret ham en la n g t dybere Sorg, om han
var bleven V idne til sit kæ re C hristiansborgs Ødelæggelse, end
den S lotsb ran d forvoldte ham , da F rederik sborg sank i Grus, saa
forsm æ delig og sørgelig end denne U lykke var.
D et var om E fterm id dagen, ved T iden om kring fem , den 3.
O ktober 1884, a t R y g tet om, a t C h ristian sb org Slot b ræ n d te, fløj
ud over København. Ligesom ved den forrige B rand var det i
K om pleksets sydlige Del, Ilden havde fæ nget, og ligesom sidst
havde den lu re t læ nge i S lo ttets Indre, før den tog sy nligt fat.
D er opstod en grænseløs, fo rtv iv le t Forvirring.
Flamm ehavet
b re d te sig med en forfæ rden de H ast, og u fo rb ered t var m an i
den G rad, a t d et hed sig, a t d a de væ ldige G aseksplosioner drø
nede gennem S lo ttet, og m an vilde lu k k e for H ovedhanen, vidste
m an ikke, hvor Nøglen fan d tes! Og e fte r nogle T im ers Forløb
m a a tte m an ind sk ræ nke sig til a t redde de K ostbarh eder, Slottet
gem te, bl. a. den kongelige M alerisam ling. Om a t redd e Slottet
selv m a a tte m an opgive e th v e rt H aab.
De K øbenhavnere, der overhovedet havde k u n n e t og v illet søge
H vile i denne O kto bernat, vaagnede op om M orgenen til det be
drøvelige Syn a f en rygende Ruin. H vad der v ar sket, føltes af
M ange som en N ationalsorg, og dobbelt fordi lange T iders po liti
ske K æ vlerier havde sp litte t F olket i P a rtie r, der v ar indbyrdes
b itte r t uforsonlige. Den store U lykke sk a b te ingen Sam drægtig-
heds Aand, og den haabløse Stem ning gav sig i Pressen sit mest
p ræ g n an te U dslag i C hristen B erg’s k ategoriske, selvbevidste Ord:
„P aa denne T om t skal in te t C hristiansborg opføres for tredje
G a n g !“
C hristen B erg’s T irade var n a tu rlig v is ku n tom T h eatertorden .
Men alligevel — som saa ofte, b aad e før og siden, viste det sig,
at politiske R um lerier kan virke hæmm ende p a a en god og stor
Sags Yæ kst. A ltfor lan g Tid m a a tte g aa hen — ja, e t h e lt nyt
S læ gtled skulde fødes, før m an k unde paabegynde Opførelsen af
d et C hristiansborg, om h v ilk e t vi nu skal b e rette .
D et var den 15. Novem ber 1903, paa 40 A arsdagen for C hristian
IX ’s R egeringstiltræ delse, a t Loven om C hristiansborg Slots Gen
opførelse endelig vedtoges og stad fæ stedes, e fte ra t m an allerede
i 1895 havde fo rk astet e t B ygningsforslag, der v ar u d arb ejd et
e fte r A rk itek ten , T heophilus H ansens P lan. Sam fulde a tte n Aar
forløb, før m an i E nighed kunde sam les om en ny. Ifølge den
ovennæ vnte Lov blev der nu ud sk rev et en offentlig K onkurrence,
og henved e t P a r Aar senere fo relaa da R e su lta tet. Den u d
m æ rkede A rk itek t T h o r v a l d J ø r g e n s e n ’s P la n sejrede i Kon
kurrencen.
I N ovem ber 1907 nedlagdes G rundstenen til d e t nye, tredje
C hristiansborg, og den 28. Maj 1918, e fte r m ere end en M enne
skealders Forløb, kunde R igsdagen a tte r holde sit In dto g paa
Slotsholm ens historiske Jord.
I h u rtig e og k o rte Rids sk al vi nu give en B eskrivelse af det
424