6
Yed Dødsfaldenes Fordeling paa Aarets Maaneder markeres tydeligt saavel
en relativ ringe Dødelighed i Aarets første Maaneder som navnlig den stærke For
mindskelse af Sommerens Dødelighed, der væsentligst er en Følge af Kolerinens
ringe Udbredelse.
Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Oktb. N vb. D cbr. Aaret
1
5
6 i
515
575 552 556 5 17 5J7 53
i
496 470 481
555
6325
597 579
719 507
576
464 489 491
477 433 43
6 501 6269
tn
*<r
OO
572
658 624 580 520 568 610 632
497
464
483
6786
540 481 564 588 621
543
463
394
404 464
477
616
6155
Døde
1880-1899 gennemsnitl.
1900 .................................
1901 .................................
1902 .................................
I Overensstemmelse hermed viser ogsaa nedenstaaende Oversigt, at den spæde
Barnealders Kontingent til den samlede Dødelighed er ikke saa lidt mindre end
gennemsnitligt.
0—1 Aar
1—5 Aar 5— 15 Aar 15—65 Aar OverBSAar
Ialt
1889—98 gennemsnitlig
29.3
I2>1
4.9
33.8
19>g
IOO
1 8 9 9 .................................................
3
°-*
9-3
3
-s
35
'°
22.0
IOO
l " 9 .................................................
25.7
6.8
3.9
37.9
25.7
IOO
1
" ! .................................................
29.8
8.7
2.9
36.4
22.2
IOO
..................................................
26.9
7>7
2i9
37<6
24.9
100
I Tab. 5 gives en samlet Oversigt over de af Byens Læger i Aaret 1902 an
meldte Sygdomstilfælde, deres Fordeling paa Maaneder og Aldersklasser, for de epi
demiske Sygdommes Vedkommende (Influenza undtagen) tillige Oplysning om For
delingen paa Byens hygiejniske Kvarterer, om hvis Beliggenhed og Udstrækning
Oplysning findes paa det Tabellerne ledsagende Oversigtskort, samt i Koten under Tab. 6.
Tab. 1
—4
indeholder Oplysning om de i Aarets Løb indtrufne Dødsfalds For
deling paa Dødsaarsager, Aldersklasser, Aarstider, Bydele m. m. — Tab. 6 viser de
enkelte Kvarterers Dødelighed i Forhold til Folkemængden, desuden Befolkningens
Fordeling paa Aldersklasser beregnet efter Folketællingen den 1ste Februar 1901.
samt Oplysning om Kvarterernes Beboelsestæthed, om Bydelenes Areal m. m.
Med Hensyn til de enkelte epidemiske Sygdommes Optræden suppleres de i
Tabellerne givne Fakta med de følgende Oplysninger.
A f
Kopper
(Variola)
Kolera
( Cholera asiat.)
og
Plettyfus
( Typlius exanth.)
anmeldtes der ikke i Aarets Løb noget Tilfælde.
Af B lodgang
(Dysenteria)
forekom i September Maaned et dødeligt forløbende
Tilfælde, en Sømand, der fra et forbipasserende Skib indlagdes paa Øresundshospitalet.
Medens
den tyfoide Feber
(Febr. typhoid.)
i 1901 havde en betydelig
større Udbredelse end i det nærmest forudgaaende Femaar, sank Anmeldelsernes
Antal i 1902 stærkt, og i den sidste Fjerdedel af forrige Aarhundrede er det kun
Aarene 1896 og særlig 1897, der kunne opvise endnu lavere Tyfoidfebertal. — Ialt
anmeldtes i 1902 243 Tilfælde deraf 85 i første, 28 i andet, 92 i tredje og 38 i fjerde
Kvaital med henholdsvis 8, 4, 2 og 3 Dødsfald. Ogsaa Sygdommens Letalitet viste
sig i 1902 betydelig lavere end sædvanligt i de senere Aar; man maa tilbage til
1894 foi at finde en lige saa lav Dødelighedsprocent.