26
af 100 fuldbaarne
dødfødte rare:
M.
IC.
ægte uægte
M.
K.
ægte uægte
1889— 98
59 41
82 18
50 50
70 30
1899
58 42
86
14
55 45
7 4 26
1900
54 46
81 19
56 44
69 31
1901
62 38
8 0
20
56 44
82 18
1902
5 4 46
8 4 16
50 50
82 18
1908
59 41
87 13
57 43
75 25
1904
58 42
79
21
63 37
73 27
1905
55 45
75 25
54 46
77 23
Tilslutning til de foran meddelte Oplysninger om de i Aa
af 100 ufuldbaarne
dødfødte vare:
trufne Dødfødsler skal der endnu tilføjes et Uddrag af de Bemærkninger om nær
mere Omstændigheder ved Dødfødslerne, som sædvanligvis findes paa de af Jorde-
mødrene udfærdigede Anmeldelser om disse.
An sigtsstilling forekom 4 Gange, Pandestilling 2, Porissestilling 1, Skraa-
leje 10, Tværleje 1, Skulderstillin g 2, Sædestilling 37 og Fodstilling 12 Gange.
Navlesnoren var fremfalden i 14, omslynget i 12 Tilfælde; Moderkagen var forlig
gende i 7 Tilfælde, for tidlig løsnet med Blødning før Fødslen i 6 Tilfælde; Ve-
svækkelse noteredes 4 Gange, for tidlig Afgang af Fostervandet 5, Bækkenfoisnev -
ring 6, besværlig og langvarig Fødsel uden nærmere Angivelse af Grunden 15
Gange;* i 7 Tilfælde var der Krampe (Nyrebetændelse); i 7 Tilfælde Syphilis og i 9
Tilfælde anden Sygdom hos Moderen; Fald, Overanstrengelse, Sindsbevægelse angives
18 Gange som Aarsag til Dødfødslen, habituel Dødfødsel 1 Gang; i 6 Tilfælde fandtes
Syphilis, i 3 Tilfælde anden Sygdom hos Fostret, 3 dødfødte Børn betegnedes som
Misfostre, i 5 Tilfælde var der foretaget Operation (Perforation, Dekapitation eller
Embryotomi) paa Fostret.
Efterat der paa Foranledning af Statens statistiske Bureau ér optaget en
Bubrik for Moderens Alder paa det af Jordemødrene benyttede Skema til Anmeldelse
om dødfødte Børn, findes Alderen nu i de fleste Tilfælde anført, og Oplysning herom
manglede kun ved 17 af de 279 Dødfødsler, der ere sammenstillede paa den fore
skrevne „Generaltabel over D ø d f ø d t e I de øvrige 262 Tilfælde var Moderens
Alder som følger:
15—20 Aar
20—25 —
2 5 -3 0 —
3 0 -3 5 —
5
61
77
57
35— 40 Aar
40—45 —
45— 50 —
uanofivet
40
22
2
17
Ialt 279
Om
de meteorologiske Forhold i 1905
giver nedenstaaende Tabel og
Oversigt, der som sædvanligt skyldes meteorologisk Institut, Oplysning:
1905.
Januar
blev mild med vestlige til sydlige Vinde og temmelig lille
Nedbør.
Februar
blev mild med vestlige til sydlige Vinde og normal Nedbør.
Marts
blev mild med sydlige Vinde og rigelig Nedbør,
April
blev kold med vest
lige Vinde og rigelig Nedbør.
Maj
blev mild med vestlige Vinde og ringe Nedbør.
Juni
blev meget varm med østlige og sydvestlige Vinde og temmelig lille Nedbør.
Juli
blev varm med vestlige Vinde og temmelig lille Nedbør.
August
fik normal
Varme med vestlige Vinde og ualmindelig stor Nedbør.
September
fik med vestlige
til sydlige Vinde omtrent normale Varme- og Nedbørsforhold.
Oktober
blev ualmin
delig kold med vestlige til nordlige Vinde og rigelig Nedbør.
November
fik omtrent
normal Varme med sydvestlige Vinde og ringe Nedbør.
December
blev mild med
vestlige Vinde og ubetydelig Nedbør.
Aaret
fik høj Middeltemperatur, omtrent nor
mal Nedbør og overvejende vestlige og sydvestlige Vinde.