

31
Kristiania som i de større nederlandske Byer synes Forholdene — Registrerings-
principernes Ensartethed forudsat — at være særlig gunstige, medens sydtyske,
'østerrigske og navnlig sydeuropæiske Byer møde med betydelig højere Kvotienter,
■og allerugunstigst stiller Forholdet sig i Rusland, hvis største Byer have en omtrent
dobbelt saa høj Dødelighed som de gunstigst stillede Byer.
Som det vil ses af omstaaende Oversigt, er Reduktionen af Dødeligheds
kvotienten overalt meget betydelig, og i adskillige af Byerne er man kommet ned
paa en Dødelighedskvotient, som man for en Menneskealder siden næppe vilde have
■anset for opnaaelig.
Københavns Dødelighedskurve 1882— 1906
I 1906 døde ialt i København 6636 Mennesker eller 15.36 p. M. af Befolk
ningen. Fradrages 270 Personer, der døde
p a a
Byens Hospitaler, men ikke hørte
.hjemme i Byen, bringes Dødelighedskvotienten ned til 14.7. Dødelighedskvotienten
1882—1885
1887—1891
1892— 1896
1897— 1901
1902— 1906
Døde ialt
i Fem
aaret
30917
33957
31627
31897
32918
p. M.
aarlig
22-65
22.04
19.08
17.85
15.62
Deraf døde under 1 Aar
ialt i
Femaaret
10855
10304
9378
9061
8871
pCt. af
alle
Dødsfald
35.il
39.34
29.65
28.41
26.95
Deraf illigitime
pCt. af
Dødsfald
under 1 Aar
ialt i
Femaaret
3601
3177
2872
3003
3015
33.17
30.83
30.62
33.14
33.99