54 / 59
Industriforeningen i København
1888
-igio
4 9
Københavns maskinistskole 1906-1931.
1931.
J. T. Lundbye:
Den polytekniske Læreanstalt 1829-1929.
1929.
C. Nyrop:
Bidrag til dansk håndværkerundervisnings historie.
1893.
C. Nyrop:
Industriforeningen i København 1838—1888.
1888.
C. Nyrop:
Industriforeningens tidsskrifter.
I Tidsskr. f. Ind. 1900, 1-4.
C. Nyrop:
Meddelelser fra industriens område.
1876.
Eiler Nystrøm:
Guldsmed Anton Michelsens slægt.
1909.
Eiler Nystrøm:
Industrihistorikeren Camillus Nyrop.
1922.
Odense tekniske skole gennem
75
år. 1844-1919.
1919.
Odense tekniske skoles maskinbygningsteknikum 1905-1930.
1930.
Albert Olsen:
Studier over den danske finanslov 1850-64.
1930.
Johs. Rasmussen:
Randers tekniske skole gennem et hundrede år.
1959.
M. Rasmussen:
Bidrag til dansk håndværkerundervisnings historie.
1916.
Aage Sølver Schou:
Teknologisk Institut 1906-1931.
1931.
John Steegmann:
Consort of taste, 1830—1870.
London 1950.
Det tekniske Selskab 1893-1918.
1918.
V. A. Thalbitzer & W. Toussieng:
Den tekniske undervisning og den dermed i forbindelse
stående kunstneriske undervisning i Sverige, Norge og Danmark.
1895.
Oskar Thyregod:
Industriforeningens bibliotek,
U. å.
Jens Warming:
Håndbog i Danmarks statistik.
1913.
C. A. Vennervald:
Helsingør tekniske skole gennem 100 år.
1925.
Johannes Werner:
Gedalia og hans forfædre.
1933.
F. Wernicke:
Kapitalismus und Mitteistandspolitik. 2.
Aufl. 1922.
E. Wiinblad & Alsing Andersen:
D et danske Socialdemokratis historie. 1—2.
1921.
Århus tekniske skole gennem 100 år. 1828-1929.
1928.
Som hovedregel er bøger og afhandlinger forkortede ved at anføre forfatternavnet, idet der
da henvises til litteraturlisten. Er der af samme forfatter anvendt flere arbejder, anføres
tillige kort titlen. Bøger uden forfatterangivelse er forkortet ved at benytte titlen, eventuelt
dennes vigtigste ord.
NOTER OG HENVISNINGER
1. Om udviklingen i Industriforeningen
indtil 1888 se N y r o p :
Industrifor
eningen.
2. Industriforeningens betydelige virke
som arrangør af Danmarks deltagelse
i internationale udstillinger er behand
let i V a g n D y b d a h l :
Dansk indu
stri og de store udstillinger 1889-1914.
3. Om forholdet til Fællesrepræsentatio
nen og til næringslovgivningen se
V a g n D y b d a h l :
Partier og er
hverv,
288-94 og 319-49.
4. N y r o p :
Industriforeningen,
224 og
198.
5. I 1890 bestod foreningens medlemmer
af 39 % håndværkere og industridri
vende, 32 % handlende og 19 % ud
øvere af liberale erhverv, herunder ad
ministration samt 10 % »andre«; af
håndværkere og industridrivende ud
gjorde de sidste omkring 40
%
eller
ca. 15 % af den samlede masse. Ef
ter utrykt specialeopgave udarbejdet
af stud. mag. Poul Eigil Andersen,
Aarhus Universitet.
6. N y r o p :
Industriforeningen,
190 ff.
7.
Industrikongressen 1913,
46, hvor G.
M. fortæller erindringer fra sin tid i