Nu kan man altsaa i Grøndalsvænge se tilbage paa 25 Aars
Virksomhed og paa, hvad der gennem den er skabt. Paa de
afsides liggende Jorder mellem Godthaabsvej og Borups Allé
er der vokset frem en Haveby, der i Skønhed og Velordnethed
søger sin Lige, og som — efter hvad engelske Boligeksperter har
udtalt — fuldt ud staar Maal med det ypperste Haveboliganlæg i
Havebyernes Land, England.
Her er skabt en Oase i den københavnske Stenørken, hvortil
Medlemmerne kan vende tilbage efter endt Arbejdstid med Fø
lelsen af, at her er godt at være, og hvor Hundreder af Børn er
vokset op i sunde og friske Omgivelser, der har bidraget til at
præge dem saavel i legemlig som i aandelig Henseende, og hvor
de maaske atter vil faa deres Hjem, og hvor atter Tusinder af
Børn vil vokse op i de kommende Generationer.
I økonomisk Henseende blev Grøndalsvænge vel ikke det,
man fra Starten tænkte sig, og som i hvert Fald første Sektion
bebudede. Man havde da ikke regnet med Krigen og dens øko
nomiske Virkninger, der en Tidlang endog syntes at skulle blive
ødelæggende for Grøndalsvænge, men tiltrods for Krigens øko
nomiske Virkninger lykkedes det dog Ledelsen at føre Forenin
gen frem til det Maal, der var Hovedsagen, at skaffe alle Med
lemmerne eget Hus, selv om det varede mange Aar, inden det
sidste Hus stod færdigt, og selv om mange Medlemmer tabte
Taalmodigheden og opgav deres Medlemsskab, hvad sikkert ad
skillige fortryder nu, da de ser, hvad Grøndalsvænge er blevet til.
Og omend Medlemmerne maa betale en højere Boligafgift,
end man oprindelig regnede med, kan man dog sige, at deres
Boligafgift nu er mindre, end hvad de maatte betale for en til
svarende Lejlighed i en Lejekaserne, hvor de tilmed stadig vilde
være udsat for Lejeforhøjelser. Og Boligafgiften er jo endnu
mindre i Virkeligheden end det, de maanedlige Indbetalinger