69 / 131
den Forudsætning, at der tillige indrettedes Kiosk, og at man
havde truffet Aftale med Hr. Wraae som Bestyrer af Bageriet.
Her foreslog et Medlem ogsaa, at man skulde søge at faa
Hillerødgade omdøbt enten til Elmeallé eller Vanløse Allé.
Bestyrelsen gik ind paa at gøre et Forsøg, men som bekendt
lykkedes det ikke. Den hedder stadig Hillerødgade.
Hvad Byggeriet angik stødte det paa adskillige Vanske
ligheder. Til Tider kneb det med at skaffe de nødvendige
Byggematerialier tilveje, og ved en Lejlighed, da man ikke fik
det Antal Sten, som man skulde bruge, bevilget af vedkom
mende Fordelingsnævn, drøftede man Tanken om at bygge med
Lean-Sten. Man forlod dog atter denne Tanke, og det lykkedes
da ogsaa efterhaanden at faa de npdvendige Sten. Arbejds
forholdene var ogsaa vanskelige, og da Murersvendene, Murar-
bejdsmændene og Hustømrerne i København stillede Krav om
8 Timers Dagens Gennemførelse fra 1. Februar, og Arbejds
giverforeningen nægtede at indgaa derpaa, blev der en langvarig
Konflikt. Skønt der blev ført forskellige Forhandlinger, og
skønt Forligsmanden greb ind, erklærede Arbejdsgiverforenin
gen Lockout fra den 18. Februar, og den varede i 82 Dage indtil
den 29. Maj. I den Tid laa Arbejdet stille, og denne Arbejds
standsning medførte en Fordyrelse af Byggeriet, bl. a. som
Følge af, at Foreningen imens maatte forrente det dyre Bygge-
laan. Hertil kom, at Haandværkerne efter Lockoutens Afslutning
stillede ret vidtgaaende økonomiske Krav i Form af ekstra
Udbetalinger og tillige i Spadserepenge for en Del Haand-
værkere, hvis Arbejde var bleven standset paa Grund af
Lockouten. Foreningen kunde ikke gøre andet end at imøde
komme disse Krav, hvis den vilde have Arbejdet fortsat. Den
kunde kun beklage de store Overskridelser, og var det saa
endda blevet ved dem, men det skulde blive langt værre endnu.