Previous Page  218 / 329 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 218 / 329 Next Page
Page Background

— 210 —

for den paagældende, eller hvis vedkommende senere viser sig uværdig

til Hjælpen. For at konstatere, om Betingelserne for Udlaanet stådig­

er til Stede og de udlaante Genstande i brugbar Stand, lader Foreningen

foretage aarlige

Eftersyn.

Efter 5 Aars Forløb kan Foreningen dog lade

de paagældende Genstande (bortset fra Sygevogne) overgaa til Laan-

tagerens Ejendom, saafremt det i den forløbne Tid har vist sig, at de

stadig benyttes, og at Laantageren er flittig og anbefalelsesværdig. De

nævnte Symaskiner og andre Redskaber til Selverhverv i Hjemmet

udlaanes væsentlig til

enligstillede Kvinder, især Kvinder med Børn,

og ved at Moderen saaledes hjælpes til at udføre et Erhverv i Hjemmet,

naas det vigtige Resultat, at hun sættes i Stand til at blive i Hjemmet

og selv tage sig af Børnenes Opdragelse. For Tiden ejer Foreningen

paa denne Maade ca. 600 Symaskiner og andre Maskiner og ca. 70

Sygevogne o. lign.

Endelig maa af saadanne Opgaver, hvor det drejer sig om at yde

Hjælp af mere speciel Art, nævnes Ydelse af

Hjælp til Etablering, Over­

tagelse eller Drift af mindre Forretninger eller anden selvstændig

Virksomhed,

hvilken Hjælp dog i Reglen kun ydes, hvor der er særlige

Forhold til Stede, f. Eks. Sygdom, der bevirker, at paagældende for

stedse eller midlertidig maa opgive sit hidtidige Erhverv og — ofte

ved Hustruens Hjælp — skabe sig nye Eksistensmuligheder. Saadanne

Sager kræver som Regel betydelige Beløb, og Hjælp ydes derfor

med stor Varsomhed og kun efter særlig sagkyndig Bedømmelse af

Sagen, hvorved det paases, at Hjælpen kun ydes, hvor der virkelig er

Udsigt til, at den for den paagældende kan blive

Kilden til en Levevej

i Fremtiden,

saaledes at han kan undgaa at falde Samfundet til

Byrde. Af samme Grund maa der ofte søges Bidrag til saadanne Sagers

Gennemførelse fra anden Side, f. Eks. fra Hjælpekasserne eller fra Det

Classenske Fideikommis, hvorfra som foran nævnt ogsaa Ansøgninger

om Hjælp af denne Art ofte modtages til Afgørelse, og dette peku­

niære Samarbejde har i adskillige Tilfælde været af afgørende Betyd­

ning.

Angaaende

Fribefordring paa Statsbanerne

henvises til pag. 229

—30.